Åh nej, mit job flytter til #ukendtsdanmark!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har selv en fordom. Jeg har mange, men jeg vil spare dig for udvalget og nøjes med den her; den går i al sin ufattelige ignorance ud på, at alle dårlige jokes om jyder, er udtænkt i Provinskøbenhavn. Dér, hvor man ikke er indfødt københavner, eller metropolit nok, til at være ligeglad med sit ophav, men ligesom har et behov for at hæfte sig på storby-identiteten og frasige sig, at man, når alt kommer til alt, er lige så provinsielt opfostret som én fra Aabybro. Eller Gedser. Eller Gudhjem. Eller Hvide Sande. Høje Taastrup har for mig altid stået som moderskibet i dette regi. Jeg har i mit liv flere gange skullet deltage i kurser i Høje Taastrup eller undervises på kurser af folk fra Høje Taastrup. På et eller andet tidspunkt er jeg blevet traumatiseret af denne sælgerarketype, jyde-jokes-fortæller, i et tyndt, for stort, nålestribet jakkesæt, gelé-tilbagestrøget hår, lokumsbrætskæg og flettet sølvhalskæde. Den måde, han kunne sige 'det mørke Jylland’ på, kunne få mig til at ligne det røde djævle-emoticon på et splitsekund. Eller den bræk-smiley, som Apple desværre ikke har i sortimentet af humøranagrammer.

Ja, vi er allesammen tåbeligt dumme. Men det har ikke noget at gøre med, hvor vi kommer fra. Nærmere, hvor meget vi har valgt og haft mulighed for at opleve, i den tid vi nu en gang hver især har befundet os i galaksen. Og det er det, der holder fordommene fra døren.

Uanset om du er fra den ene eller anden ende af landet, fraflyttet, tilflyttet eller eksileksistens på den ene eller anden sidegade, er det så ikke ved at være passé at tale om 'udkant'? Udtrykket, der oprindeligt havde det formål at beskrive de 30 kommuner i Danmarks såkaldte udkant, er blevet et begreb, der er omtrent så karikeret som beskrivelsen af Afrika i børnebogen om strudsen Rasmus fra 1948. En meget fin bog med et meget indsnævret syn på kontinentets beboere. Vi der er her, ved godt hvad det er. Men ved de andre det? Er det ikke mere oplagt, at sige ‘ukendtsdanmark', jeg tror, det gør sig mere gældende og har ligesom en mere eventyrlig og nysgerrig opfordring.

Jeg har været i biografen. Jeg havde vovet mig langt væk hjemmefra, helt nede på den anden side af Limfjorden, hvor verden ikke længere hedder Vendsyssel men Himmerland. De har godt nok flere biografer i Aalborg. Blandt andet en stor én med 10 sale, 1,5 liters colabægre, neonfarvet slik og nachoostesovs i ulideligt lange baner. Men i Skørping ligger KinoRevuen, de har én sal og et begrænset og overskueligt udvalg af fristelser. Det betyder naturligvis ikke, at den ikke får hele armen med Tivolistænger, popcorn, Raider og bland-selv. Det er er bare meget nemmere. Og meget hurtigere. At vælge. Jeg så den nye Klovn-film.Sammen med Onkel Reje. Sammen med teenagerne, sammen med nogle der lignede nogle dudes fra en heavy-klub, kreativ-klasse piger i overalls og landmænd i Kansas, og de, som afgjort grinede højst, et par med henholdsvis skaldet isse og grå permanent. Der var sikkert også nogle fra et andet land. Måske nogle fra en anden landsdel. Mangfoldigheden var til at få øje på, ligesom når man går turen ad Istedgade fra Hovedbanen til Enghave Plads. Jeg siger ikke, at det er de samme typer man møder, men spektret af forskellighed er nogenlunde lige overraskende. Modsat eksistenserne på Istedgade, som rækker en hånd ud efter hjælp, får du ikke rigtigt lov til at falde på gulvet i de små samfund. Som ham de kaldte 'Den Lange Elendighed', der samlede indkøbsvognene sammen, som de unge mennesker i løbet af natten spredte over byen i Løkkens UngRejs-dage, inkasserede mønterne, fik lidt her og lidt der, og blev klippet gratis hos frisøren.

I uvidenhed bliver 'Udkantsdanmark' til et nedrivningsklart, skoletomt, tossefyldt og kulturforladt hul med en type som Låsby Svendsen siddende på en trone af nappalædermøblement fra Biva. Er det ikke både useriøst at videregive den myte og kikset at hoppe på den?

Skal vi ikke hellere tale om, at her er betydeligt færre p-vagter? At m2-prisen er lavere? At naturen er lige uden for døren? At de kulturelle iværksættere for længst har set potentialet og al den plads, der er at være på? Eller at vi kommer hinanden ved? Som når min nabo banker på bagtrappen, fordi hun har bagt brød og stikker mig en pose, som jeg ikke må lukke, fordi de endnu er lune. Eller når Martin Svendsen for enden af gaden, mangler hænder til at male sit hus, og giver solskinstimer, kage og tjeneste tilbage i tifold?

Ja, der lukker en skole, men så åbner der også ofte en ny friskole. Og det er faktisk muligt at berige sig kulturelt. Én ting, er det man oplever, når Bo vender verdenssituationen med Løkkens ældste teenager, Philip, på Murphys; historier om samfundet fra mikro til makro, hurtigere end en helse-krise-mand kan løbe en halvmarthon og poste det på Facebook, akkompagneret af tyk røg, tilråb og tyrkiskpebershots. Dét kan ikke købes for penge. Som dengang, hvor de (kommunen) lige op til sæsonen havde sat parkeringsautomater op nede ved Spar i håb om at kunne tjene nogle ekstra penge på turisterne. I løbet af natten var den spritnye automat blevet fyldt til bristepunktet med Futtex fugeskum, og så var pladsen igen gratis at holde på. I hver sin ende af skalaen findes oplevelser, og er man mere til de avantgarde og undersøgende, har jeg også haft fornøjelsen af en afro-dansker i næsten nøgen danse til rytmen af sit eget hjerte i en bunker, jeg har set Kviums værker hænge på væggene hjemme hos Mona i Nykøbing Mors, Jan Graups første digitale retroperspektive udstilling på Galleri Pixelart i Øster Vrå.

Jeg forstår godt, at det kan være angstprovokerende at skulle flytte sig. At rykke livet op ved rode, og slå sig ned et nyt sted. Det er sikkert - helt sikkert - ikke for alle. Men skulle der alligevel være en enkelt, der overvejer at tage turen fra Indre by til Yderkanten og ser det som en kærkommen mulighed for at ryste posen, så lad dig ikke skræmme af 'Udkantsdanmark'. Du er højst sandsynlig bange for det, fordi du ikke har prøvet det.

Jeg er for så vidt ligeglad med, hvad vi kalder det. Landet her uden for de større byer. Men jeg synes, det er vigtigt at dele livet her med alt, hvad det har. Nuancere dét, medierne stigmatiserer og overraske med 'ukendtsdanmark', så de, der alligevel overvejer at tage turen ud af byen, får nye syn på sagen. Reclaim Udkantsdanmark. #ukendtsdanmark #udkantsdanmark #delditudkantsdanmark

Følg mig også på Instagram - jeg hedder vandkantsimmigranten