Thorning er ekspert i boblesprog – så skidt med argumentets kraft

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Én bemærkning stod tilbage, da jeg dybt deprimeret slukkede for tv’et søndag aften efter at have fulgt valgduellen mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Den kom fra Peter Mogensen, der som den ene halvdel af spinekspertpanelet udlagde duellen for seerne på TV 2 News.

Han uddelte roser til Helle Thorning-Schmidt og pegede på det sted i duellen, hvor hun havde vundet en afgørende sejr over Løkke: i diskussionen om antallet af private arbejdspladser.

Umiddelbart underligt, for i denne debat skulle man tro, at det er regeringen, der står med et forklarings- og troværdighedsproblem. Det er jo, som læserne af denne avis vil vide, kommet frem, at de 40.000 private arbejdspladser, Thorning praler med at have skabt, i virkeligheden er langt færre.

Denne nyhed bruger Venstre i deres valgannoncer, hvor partiet slår stort op, at der kun er 700 danskere, der har fået gavn af regeringens jobvækst. I duellen brugte Løkke en del tid på, omhyggeligt og detaljeret, at redegøre for, hvordan tallene hænger sammen.

»Det tror jeg, ingen kan være i tvivl om, ikke er rigtigt«, replicerede Thorning-Schmidt kæphøjt og affejende og gik så, opmuntret af den ret Thorning-ukritiske ordstyrer Poul Erik Skammelsen, videre med denne bemærkning: »Der er gået Panorama i den, og det er ikke første gang, Venstre bruger meget tvivlsomme tal«.

Frækt og utroværdigt, for sagen er jo, at Panorama-eksemplet har vist sig at holde fuldstændig vand.

Det er ikke Løkke, der her har et troværdighedsproblem, men de medier, der forsøger at misbruge sagen til et karaktermord på Løkke, og så selvfølgelig Socialdemokratiet, der på forventelig hæmningsløs manér følger trop ved at hævde, at Løkke har »slynget om sig med usandheder«.

At der er gået Panorama i den burde være godt for Løkke, for her har han talt sandt, mens Socialdemokraterne har hetzet på utroværdig vis.

I det hele taget havde det været klargørende at komme til bunds i sagen om de private job, så seerne havde haft en chance for at finde ud af, hvad der er op og ned på jobtallene. Men til Thornings store held fandt ordstyrer Skammelsen ingen interesse i det.

Og så tilbage til de roser, Peter Mogensen uddelte til Thorning i TV 2 News studiet.

Han roste hende ikke for at klæde Løkke af sagligt – hvad hun heller ikke formåede – men alene for hendes evne til at tale ”boblesprog”. Altså hendes bekendte endeløse brug af fængende overskrifter, støvsuget for mellemregninger og faktamættede bisætninger.

Det kan godt være, at Løkke sagligt set har ret i debatten om jobtallene, slog Mogensen fast, men det betyder ikke noget, for der er ikke tid til at forklare en sådan kompleks sag i en dueldebat. Det véd Thorning, og det bruger hun ganske bevidst.

Så godt gjort, Thorning, hvor er du dygtig.

Du er dygtig til at manipulere, ikke til at vinde en debat på gode argumenter. Dét var rosen fra Mogensen.

Ingen i studiet den aften undrede sig over denne bizarre ros, og ingen interesserede sig for, hvad der var sandhed, og hvad der var løgn. Det eneste interessante for dem var effekt. Hvad der virker.

Hvis Mogensen så var ene om denne vinkel. Men det er han ikke, tværtimod synes de elektroniske medier i vid udstrækning at tænke som ham.

Dét er dybt deprimerende. Og det store spørgsmål er, om seerne formår at se igennem dette og finde frem til fakta på egen hånd.