Tegn den pædofile mand

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har grædt, været vred og nåede også til sidst at blive angst. Terrorhandlingen i Paris har ikke kun mærket mig, men mange millioner af mennesker verden over. For hvordan kan man dræbe så koldblodigt på baggrund af tegninger.

Ja, er svaret, for hvad er alternativet hvis den slags fascisme ikke møder modstand, selvfølgeligt ikke kun fra mig, men fra os alle?

Lars Vilks komiteen som jeg er medlem af gav Vilks' første pris, "guldhunden" til Charlie Hebdo i 2014. Det er ikke mange måneder siden at jeg i den forbindelse hentede chefredaktøren Gerard Biard på sit hotel og fulgte ham til prisoverrækkelsen. Vi snakkede som noget af det første om brandattentatet og om den evige trussel som Charlie Hebdo havde været udsat for, siden Muhammadtegningerne.

Pludselig føles terroren meget tæt på. Måske fordi jeg mødte og talte med Biard. Vi talte om venstrefløjens blinde øje og svigt, når det handler om islamisme. Vi snakkede også om hvor svært det var at tilhøre venstrefløjen, og samtidigt kritisere islam som religion eller ideologi.

Biard gjorde meget ud af at fortælle hvordan magasinet ofte gjorde grin med alle mulige religioner og deres profeter, intet var helligt. Og netop det er hele pointen i sagen om tegningerne af den pædofile mand de kalder Muhammad.

Biard var i går selv i London og er derfor heldigvis i live.

Vi har en kæmpe opgave foran os i de vestlige lande; og den hænger ikke nødvendigvis direkte sammen med krigen imod ISIS og Taliban. Truslen hænger derimod direkte sammen med den ideologiske og politiske kamp imod islamismen, som vi som demokrater må insistere på, i stedet for at undskylde.

For virkeligheden er at Charlie Hebdo blev ramt af et koldblodigt terrorangreb grundet tegninger. Tegninger der ikke skal undskyldes, imens retten til tegningerne derimod altid skal forsvares, hvis ellers man er demokrat.

Bekæmpelsen af terrorisme og islamisme

Jeg er ikke tilhænger af det som i går blev introduceret som "nødret" af Pia Kjærsgaard, for jeg er tilhænger af ligestilling, lige rettigheder og af de internationale konventioner, men jeg er altså også tilhænger af mere politi, mere overvågning og mere beskyttelse til de der er udsatte fordi de kæfter op!

Vi taler nok om mange penge, ja, men mener vi det med ytringsfriheden i et civiliseret land som Danmark, må vi hellere betale prisen i penge frem for blod.

Hvad kunne vi ellers gøre? Jo, vi kunne starte med ikke at lade som om vi var værdineutrale i forhold til islamismen, for det er vi ikke. Vi er imod islamismen, sharialov og hellig krig (jihad), hvis ellers vi er for demokratiet. Det skal vi turde sige højt og tydeligt.

Det skal siges igen og igen, og det skal ikke undskyldes, det skal være en selvfølge for alle demokrater, også for danske muslimer.

Det kræver dog et opgør med den berøringsangst som der findes, særligt på politisk niveau, og i forhold til faktisk at italesætte kritik af islamismen.

Et godt eksempel er da Obama som USA's præsident, Anders Fogh som Natos generalsekretær og Lidegaard som dansk udenrigsminister, alle fremlagde analysen: Islamisk Stat har ikke med islam at gøre.

Nåh, siger jeg bare. Jeg er ellers født i Iran, et shia-islamistisk og totalitært land som min far måtte flygte fra, et land som på trods af at være et af Islamisk Stats største fjender, selv er tilhænger af en nærmest identisk ideologi som også de kalder islam. Iran har ligesom Islamisk Stat begået og begår krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser som et direkte resultat af / eller legitimeret af denne lovreligion, og alligevel har det islamiske regime i Iran nok heller intet med islam at gøre?

Måske er det Obama, Fogh og Lidegaard der repræsenterer den sande islam?

Hvad kan der konkret gøres:

Trossamfundenes import af ekstremismen igennem deres imamer skal stoppes, og jeg er imod at blandt andet Iran, Saudi Arabien og Qatar skal have lov til at hjernevaske i Danmark.

I den sammenhæng burde vi fx som et politisk boykot nægte Iran, Qatar og Saudi at investere i hjernevask i Danmark.

Ingen menneskerettigheder eller konventioner er krænket eller overtrådt, der er derimod tale om et politisk boykot for at værne om menneskerettigheder og demokratiet. Vi sanktionerer ikke nødvendigvis landende, men vi vil ikke importere deres fascisme heller. Det er et politisk valg, og nej andre stater har ingen rettigheder i Danmark, rettighederne må gælde mennesker.

Vi boykottede Sydafrika og apartheid, vi kan også boykotte islamismen, og i det mindste skal vi takke nej tak til totalitære regimers religiøse og politiske investeringer i Danmark.

Vi skal også stoppe importen af præster, og ja, så må det også gælde for kristne og andre trossamfund. Ligesom trossamfundenes økonomiske forhold også skal offentliggøres, og ja, så må det også gælde andre trossamfund end bare de islamiske.

De hellige krigere:

Hvis du har været i et andet land og har trænet med eller har kæmpet militært i væbnede konflikter, for fx terrorbevægelser, så skal du retsforfølges for det i Danmark, det sker ikke altid selvom muligheden er der, og det skal ikke være gratis, sådan som det desværre har været i alt for mange tilfælde med syrienkrigerne. Bevisbyrden er måske svær at løfte, men den kan og skal løftes. Det skal være en prioritet.

Derudover skal dit pas tages fra dig i et x-antal år, hvor du jævnligt skal melde ind hos politiet for at tilkendegive at du er i landet, og hvis ikke du melder ind vil du blive eftersøgt som en international terrorist.

Hvis du har konkrete planer om at rejse til et andet land for at kæmpe militært med fx terrorbevægelser, så skal politiet med håndfaste beviser kunne stoppe dig, og du burde blive retsforfulgt, og få frataget dit pas, og melde ind til politiet i et x-antal år. Hvis ikke du er statsborger skal du udvises, eller du skal straffes på anden vis.

Terror i andre lande skal sidestilles med terror i Danmark. Terror i andre lande skal fx ikke som i Syriens anses for en intern borgerkrig i et andet land, indtil det er meget for sent. Heldigvis lægger regeringens plan for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme op til at passet kan fratages og at et udrejseforbud kan udstedes.

Men der skal et omfattende politiarbejde til for at fremlægge bevisbyrderne i disse sager, og er det mon noget der samtidigt er blevet prioriteret økonomisk og politisk af regeringen?

For vi har en meget alvorlig situation i dag, hvor vi har ekstremister med militærtræning, der først og fremmest har sunni og salafistisk baggrund, men vi har også problemet med danske ekstremister med shiitisk baggrund der kæmper i andre lande, og fx for andre landes militær. Jeg kender til et eksempel på en tidligere kriminel og voldelig dansk-iraker som er fanatisk shiit, og som i dag derfor kæmper i det irakiske militær.

Disse ekstremister er en stor potentiel fare for islamkritikere, tegnere og offentligheden generelt, og de skal modarbejdes og straffes om nødvendigt, alt sammen selvfølgeligt på demokratisk vis.