Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det mindst ringe alternativ

Aktier: Mærkbare rentestigninger er den helt oplagte konsekvens, hvis den amerikanske centralbank ruller de massive stimulipakker tilbage. Også selv om ingen ønsker at forestille sig det.

Peter Falk Sørensen er direktør i og medstifter af analysevirksomheden Dansk Aktie Analyse A/S.

I forrige uge passerede det tidligere dominerende amerikanske aktieindeks Dow Jones Industrial Index for første gang i historien 17.000, og i den forgangne uge kom det op i 17.100, så hvem taler om krise på de finansielle markeder?

Alligevel har optimisterne ikke vundet hele mediefladen, hvor den i finansverdenen meget indflydelsesrige amerikanske kanal CNBC sendte kølige vinde over sommerlandet. Vinde, som af iagttagere anses for at have haft mindst lige så stor indflydelse på investorernes nervesystemer som nedskydningen af et civilt fly over Ukraine.

Det store spøgelse, som har afgørende indflydelse på de globale finansmarkeder, er stadig den amerikanske centralbank Feds fremtidige håndtering af den monetære politik, herunder de såkaldte quantitative easings (QE’s) – de massive pengepolitiske stimulipakker, som ikke bare fik genrejst det finansielle system, men også sikret, at den globale realøkonomiske vækst ikke gik fuldstændig i stå.

Tv-kanalen CNBC er elsket og hadet, men kører på mindst én skærm i stort set ethvert trading-rum rundt om i verden og påvirker derfor stemningen hos de mange, som sidder med fingrene på tasterne og bestemmer, om der skal købes eller sælges aktier, obligationer, valuta eller hvilke som helst finansielle instrumenter.

Det, der er til debat, er – hvilket jeg med utrættelighed har anført en del gange før – hvornår og hvordan Fed vil afvikle de massive opkøb af obligationer i markedet og dermed sikre en enorm likviditet (pengemængde), en historisk lav rente og dermed også historisk høje priser på en række aktiver, herunder altså også aktier, som Dow Jones’ nye rekordhøjder klart indikerer.

Det positive i amerikansk økonomi er især udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor både beskæftigelsen og lønningerne nu gennem efterhånden mange kvartaler har udvist fremgang.

Det fik Feds ”chairwoman”, som hun så smukt bliver tituleret, Janet Yellen, til i tirsdags at fortælle Kongressen, at hvis denne udvikling fortsætter, kan tilbagerulningen af de pengepolitiske tiltag i QE-programmerne meget muligt ske hurtigere end planlagt.

Den helt oplagte konsekvens af det, noget, som ingen rigtig ønsker at forestille sig ud over de mere realistiske/pessimistiske iagttagere og analytikere, er nogle mærkbare rentestigninger. Rentestigninger påvirker direkte obligationskurserne, og det får investorerne til at flygte fra obligationerne.

For aktierne har der været en heftig debat om, hvorvidt de nuværende høje niveauer er rimelige, realistiske og holdbare. En del, heriblandt undertegnede, vurderer, at det ville være sundt, at de lå lavere, og at de trænger til en ”korrektion”.

Det kunne naturligt forstås således, at man ville anbefale at gå ud af aktier. Men så enkelt er det ikke.

Ingen kan forudsige, hvornår et eventuelt generelt kursfald på aktier vil indtræde, og pengene skal jo være placeret et sted.

Indskud på en kontantkonto er, set ud fra en ”direkte afkast”-betragtning, uinteressant, men man er dog beskyttet mod store kursfald. Obligationer er – ud over de beskedne renter – befængt med risikoen for et forestående kursfald, som man måske mentalt kan acceptere, hvis man blot holder papirerne til udløb (men man kunne jo, hvis man havde holdt pengene på en kontant konto, vælge at investere i obligationerne, når kursen forventeligt falder).

Så selv om aktier absolut er dyre i et historisk perspektiv, er de ”det mindst ringe alternativ”, og ud fra en ”direkte afkast”-betragtning er der faktisk mange aktier, som er konkurrencedygtige til obligationer i dagens marked.

”Direkte afkast” er udbyttebetalingen i forhold til kursværdien af en aktie, altså det løbende afkast ud over kursgevinster og -tab.

Så selv om man hører til den fløj, der finder et kursfald på aktier rimeligt og sandsynligt, kan man sagtens argumentere for, at investering i aktier på den lange bane stadig er det bedste alternativ – eller i hvert fald ”det mindst ringe”.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.