Kokkens datter og Yahya

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I 2005 udgav Gyldendal Jørgen Leths ”Det uperfekte menneske”. I bogen står sætningen »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret. Jeg kan have hende, som jeg vil.«

Det er en beskrivelse af en sexfantasi. En fantasi. Ikke desto mindre skulle der ikke mere til, før TV 2 afskedigede Jørgen Leth fra stillingen som sportskommentator, og Kvinfos tidligere direktør skadefro glædede sig over, at Leth havde prostatakræft, så hans seksuelle eskapader måtte formodes snart at få en ende.

En kvindelig læge skrev i et debatindlæg, at Leth var »erklæret pædofil«, der udstiller »sine seksuelle tilbøjeligheder med betalt seksuel udnyttelse af mindreårige«.

Leth måtte træde tilbage som honorær konsul. Og sådan kunne man fortsætte, for i mange uger så det ud til, at hetzen ingen ende ville tage - hetzen for at have nedskrevet en seksuel fantasi om kokkens 17-årige datter.

I samme boldgade mindes man sagen om socialdemokraten Jeppe Kofod, der som gæstelærer på et kursus for ungdomspolitikere gik i seng med en 15-årig kursist. Hvilket ramaskrig, der efterfølgende lød! Kofod blev skubbet ud i periferien af dansk politik.

I 2013 udgav Gyldendal en anden bog, digtsamlingen “Yahya Hassan”. Digtet ”kontaktperson” afsluttes med ordene:

»Det startede med et kys som det vel altid gør / men den bog vi skrev sammen / var ikke egnet til højtlæsning / først blev hun fyret så blev hun skilt / og en frostklar dag i starten af februar / flyttede jeg tilbage til aarhus”.

Den kontaktperson, Hassan henviser til, er Louise Østergaard, forfatter til bogen “Ord”, der netop er udkommet og handler om forholdet til den dengang 16-årige Hassan. Siden har hun turneret i medierne med budskabet om, at hun ikke ser sig selv som krænker. Hun kalder til gengæld spørgsmålet om, hvorvidt hun er krænker “interessant” og har blandt andet udtalt: »Jeg har bare fulgt mine følelser i nogle situationer i mit liv, hvor man også kunne have valgt at følge sin fornuft«.

Kunne Leth mon have brugt samme undskyldning? Eller Kofod? Ingen af dem har begået noget ulovligt. Men hvad er det, der adskiller Østergaard, der som voksen og som myndighedsperson går i seng med en 16-årig dreng og så Kofoed, der gik i seng med en 15-årig pige? Og hvad adskiller Østergaard og Leth? Hvorfor er den danske kulturelite ikke i oprør over forholdet til en yngre dreng, når det tilsyneladende er så frygteligt, at en mand er sammen med en yngre pige?

Primært fordi Østergaard er kvinde, og Hassan dreng. Det er i virkeligheden kønsstereotype fordomme, der ligger bag: Kvinder er ikke krænkere (i modsætning til mænd!), og drenge vil jo gerne have sex (i modsætning til piger!). Kvinder manipulerer ikke unge mennesker (i modsætning til mænd!), og en ung dreng kan sagtens stå imod seksuelle tilnærmelser (i modsætning til piger!). Kvinder er blide (i modsætning til mænd!), og unge drenge er snarrådige og eventyrlystne (i modsætning til piger!).

Det er egentlig ganske nedladende over for begge køn. Den ældre kvinde stilles bedre end manden, uagtet hvad hun foretager sig. Hun kan ikke være den beregnende part. Hun kan ikke for alvor anklages for krænkelse, misbrug af sin autoritet eller magtudøvelse. Samtidigt ses den yngre kvinde som en naiv, ubevidst størrelse, der meget let ender i en situation, hvor hun ikke selv har indflydelse på slagets gang - som et barn, der kan lokkes og er offer for omstændigheder. Den voksne mand kan til gengæld ikke være andet end krænker, og den unge mand kan ikke tage skade af noget, en kvinde gør.

Så meget for den ligestilling mellem kønnene.