Befri folkeskolen fra socialdemokratisk centralstyring
Socialdemokratiet producerer en solid omgang valgflæsk med forslaget om at reducere elevtallet i de små klasser til kun 14. Det har ingen gang på jord, og vi har kun dårlige erfaringer med centralstyring af folkeskolen fra Christiansborg.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Socialdemokratiet lover at lave indskolingen i hele den danske folkeskole om til en såkaldt ”lilleskole” med kun 14 elever i klasserne fra 0. til 3. klassetrin.
Og jo, det lyder da rart og hyggeligt, men i virkelighedens verden har det ingen gang på jorden, og det kommer aldrig til at ske.
Allerede i dag er der lærermangel, og ifølge eksperter vil forslaget betyde, at der skal ansættes 4.000 flere lærere. Hvor skal de mon komme fra?
De små indskolingsklasser vil også kræve omkring 4.000 ekstra klasselokaler på landets skoler, hvor der mange steder vil skulle bygges til. På et tidspunkt, hvor der er mangel på håndværkere, og hvor det mange steder slet ikke vil kunne lade sig gøre.
Eksempelvis på Frederiksberg er langt de fleste skoler allerede nu fyldt til bristepunktet.
Hvis vi skal bygge en helt ny skole for bare nogenlunde at kunne opfylde behovet, så koster det i omegnen af 500 mio. kr. Hvem skal betale det, og hvor skal den ligge henne i en tæt bebygget storbykommune? De 5 mia. kr., som socialdemokraterne vil afsætte til at indfri løftet om de små klasser, rækker ihvert fald med sikkerhed ikke til at bygge en lang række helt nye skoler i de store byer.
Socialdemokratiet lover, at de små klasser er en realitet fra 2028. Det er fuldstændig på månen.
Hvad sker der i øvrigt, når børnene kommer i 4. klasse, skal der så slås klasser sammen, og hvad gør det mon ved trivslen?
Der er ingen nævneværdig forskningsmæssig evidens for, at små klasser gør en positiv forskel for hverken trivsel eller indlæring. Mange lærere mener sågar, at klasser med kun 14 elever simpelthen er for små til at kunne fungere optimalt, både i forhold til pædagogik og trivsel.
Det er en rigtig god idé at styrke folkeskolen, som absolut trænger til det. Men det skal ske på en seriøs måde, ikke med overfladiske og uigennemtænkte idéer, bare fordi valget nærmer sig. Andre tiltag, som eksempelvis tolærerordninger, er efter alt at dømme en langt bedre investering i en mere velfungerende folkeskole.
Mange af problemerne med Socialdemokratiets forslag udspringer af, at man gerne vil lave en model, man kan trække ned over skolerne i hele landet uanset behov og konkrete muligheder på de enkelte skoler. Det duer ikke.
Centralstyring af folkeskolen fra Christiansborg har vi haft rigtig dårlige erfaringer med de senere år, og over hele landet kæmper man stadig med de ekstremt skadelige virkninger af folkeskolereformen fra 2014, et andet godt eksempel på socialdemokratisk systemtænkning.
Den danske folkeskole drives bedst lokalt, hvor man ved, hvor skoen trykker. I et godt samspil mellem den enkelte skole, forældrene og kommunerne. Ikke ved centralt fastsatte standarder, der passer ind de færreste steder.