Regeringen spiller på alle heste: Nu valget er inden for rækkevidde
Der bliver delt stemmesedler ud forklædt som penge og massive løfter.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Regeringen uddeler fødevarechecks til mere end to millioner danskere. Og er så mange danskere så pressede på økonomien, står det vitterligt meget mere sløjt til, end jeg tror, alle havde troet.
Men sådan forholder det sig heldigvis ikke: For omkring 660.000 af de såkaldte fødevarechecks går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.
Mener man ikke, man har behov for den, kan man bare donere den til velgørenhed, opfordrer social- og boligborgmester Sophie Hæstrup Andersen. Ikke nogen som helst ydmyghed om, at checken nok er smurt for bredt ud.
Checken – også til de 660.000 personer i den rigeste del af befolkningen – er trods alt også betalt af den fattigste del af befolkningen gennem skatter. Derudover får omkring 150 aktive bande-/rockermedlemmer ligeledes checken.
Så checken handler nok ikke blot om en reel hjælp til såkaldt værdigt økonomisk trængende. Men om at dele ud til så mange potentielle vælgere som muligt, nu folketingsvalget skal afholdes senest om ni måneder og måske meget tidligere end forventet. At checken også går til millionærfamilier med et barn og ikke nødvendigvis til enlige med tre børn, bekymrer ikke regeringen så meget.
Den nu afgående ældreminister fra Moderaterne gjorde alt, hvad hun kunne, for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Senest med et såkaldt partnerskab med Indien og Filippinerne. Og det på trods af at vi alle sammen udmærket kender til de negative erfaringer, det har afstedkommet, da vi gjorde det samme i slut-1960’erne og start-1970’erne med folk særligt fra Tyrkiet og Pakistan.
Beskæftigelsesministeren Kaare Dybvad skriver derimod bøger og advarer bl.a. mod udenlandsk arbejdskraft, og hvordan det kan ødelægge Danmark. Så samlet set var de et glimrende makkerpar fra den samme regering, men fra hvert deres parti. De høster vælgere i hver lejr af udlændinge- og arbejdskraftsdebatten. Mon ikke den nye ældreminister fra Moderaterne vil følge trop?
Udlændingeminister Rasmus Stoklund har udsendt et lovudkast, der skulle gøre op med, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) indtil nu har dømt i udlændingespørgsmål, for dermed at få flere udlændinge udvist. Spørgsmålet er blot, om den manøvre vil holde vand, når domstolen tager stilling til de første udvisninger.
Flere eksperter spår et nederlag til Danmark. Og bliver Danmark underkendt, retter vi tilbage igen, har ministeren forsikret. Det handler åbenbart mere om signaler end reel politik, nu valget står for døren. For konventionernes tekster er som hugget i granit. Direkte tilbage til start. Men det betyder ikke det store: Det vil nemlig være på den anden side af et valg. Den tid, den sorg. Har man reddet regeringen, er det den risiko, man gerne løber. Vælgerne glemmer og tilgiver, må strategien være.
Mette Frederiksen talte krisen om Grønland unødigt op, da hun ved, at hun står stærkest, når nationen skal samles. Ligesom med Ukraine og covid-19. Lars Løkke talte den omvendt ned. Og på den måde kunne de hver især dække hver deres del af spillepladen.
Og senest har socialdemokraterne meldt massivt ud, at klassenormeringerne i de mindste klasser maksimalt bør være på 14 elever.
Der appelleres til alle potentielle vælgere fem minutter i lukketid.