Trump er så gal som Caligula, der ville gøre sin hest til konsul

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Rom

I Rom kan man gøre værre end at forlade den indre bys larm og ad Michelangelos pragttrappe begive sig op til Capitol. Her underskrev fremsynede europæere i 1957 de romerske traktater, som skulle lægge grunden til vore dages næsten forenede kontinent. Til den ene side har man Forum Romanums vældige ruiner, til den anden Markus Aurelius (121-180) på sin hest, majestætisk, med højre arm strakt frem i bydende, men også venlig gestus.

Var Markus Aurelius imperiets viseste kejser? Under min betragtning ja. Helt sikkert var han en fremragende soldat og filosof af den stoiske skole, i besiddelse af herskerens sande værdier, ro, tænksomhed og handlekraft.

Rom er historie, altid historie. Rom er også religion og tro, et første Europa, begyndende for 3.000 år siden som mudret boplads i Tiberens sumpe, af kejsere og paver bragt frem til Renæssancens højdepunkt, samlet om Capitol.

Hvad er Europa i dag? En avanceret civilisation, i betydelig grad udgået af romerretten, rundet af Middelalderens klostre, læreanstalter og lavsvæsen. EU kan ses som en moderne udgave af det første Rom, hvis sammenbrud i 476 efterlod et mørke og en uvidenhed, som det skulle tage europæerne de følgende 1.000 år at overvinde.

Nærmer vi os på ny århundreders mørke og uvidenhed? Mig bekendt ikke. I Amerikas konflikt med Europa ligger det gamle kontinents genfødsel. Jeg forestiller mig uden vanskelighed USA’s nederlag, fremkaldt af en utålelig hersker i spidsen for sin fejlslagne, militært set stadig stærke stat. Rom med 1.500 års forsinkelse.

Stormagt bliver til afmagt. Sådan siger historien. Soldater vender hjem i vanære eller sorte ligposer. I 1980’erne var det utænkeligt, at Sovjetunionen skulle gå under, men Sovjetunionen gik under. Vil USA gå under, inden vi når frem til århundredes midte? Formentlig. USA er tynget af udlandsgæld, af massiv, reelt forekommende fattigdom side om side med ufattelig rigdom, tynget også af sine tab i Vietnam, Irak og Afghanistan. Forude venter Grønland, Canada, Iran, Panama, Venezuela og Mexico.

Nye alliancer opstår i det sikkerhedspolitiske tomrum, som Donald Trump skaber. Canada ligner EU’s næste medlem. EU nærmer sig Indien, Sydamerika og Kina. Italien under Trump-beundreren Georgia Meloni syder af protest mod Washingtons beslutning om at lade ICE, Trumps paramilitære terrorkorps, beskytte USA’s atleter under de olympiske vinterlege, som indledes kommende fredag i Milano.

Hvem er denne Trump? En udgave af Caligula, den måske mest vanvittige af Roms mange vanvittige kejsere. Caligulas marmorbuste findes på Glyptoteket i København – ung og sammenbidt, giftig som en slange. Caligula sagde om sig selv: »Jeg har eksisteret siden tidernes morgen og vil eksistere, indtil den sidste stjerne forlader nattens himmel … Jeg er gud.«

Historikeren Suetonius (født ca. 69) beskrev Caligula som grusom og seksuelt depraveret, en sindssyg tyran. Caligula ville i sin foragt for Senatet udnævne sin foretrukne hest, kaldet Incitatus, anbragt i en marmorstald med 18 tjenere, til konsul. Så vidt kom det ikke. Kejseren blev myrdet af sin livvagt i år 41.

Anser megalomanen Trump sig for guddommelig? Lyt til ham: »Jeg tror, at Gud er stolt af det job, jeg har gjort … Gud har frelst mig, så jeg kan frelse verden.« Vanvid dengang, vanvid nu.

Trump er ikke en tilfældig forbipasserende i jordisk politik. Han er blevet valgt til præsident to gange, senest i 2024 med 77 millioner stemmer mod 74 millioner til Demokraternes anstændige, men ikke ligefrem underholdende Kamala Harris.

Det forfærdelige er ikke Trumps afstumpethed. Det forfærdelige er heller ikke de borgerkrigslignende tilstande, som hans terrorister foranstalter på åben gade, en gentagelse af Adolf Hitlers brunskjorter og Benito Mussolinis sortskjorter i afvigte århundrede, en gentagelse af prætorianergarden i det gamle Rom.

Det forfærdelige er, at Trump støttes af et amerikansk flertal. Da en protestbevægelse sidste efterår opfordrede til demonstrationer fra kyst til kyst gik syv millioner på gaden, svarende til 2 pct. af USA’s befolkning.

Sådan dør demokratiet, i ensomhed.

Det er ikke Trump, der skaber det fascistiske USA. Det er det fascistiske USA, der skaber Trump. I den forbindelse bør Mette Frederiksens regering snarest gøre klart, helt og aldeles, at amerikanske soldater, udstationeret i Danmark, ikke nyder og ikke kan nyde ekstraterritoriale rettigheder uden for deres baser i Aalborg, Karup og Skrydstrup.

USA er ikke Danmarks allierede, men Danmarks modstander og måske Danmarks fjende. Forsvarsaftalen af 2023 har vist sig som et fejlgreb.

Trump er ikke systemisk fascist. Dertil rækker hans åndsevner ikke. Trump er fascist af natur. Alle hans instinkter og impulser er fascistiske. Det systemiske har han folk til, blandt dem Stephen Miller, vicestabschef og den hårdeste af de hårde vedrørende Grønland.

Hvilket forleden fik Rasmus Jarlov, konservativt medlem af Folketinget, til på amerikansk fjernsyn at sammenligne Miller med en voldtægtsmand, som forsvarsløse kvinder burde holde sig fra.

Tv-værten sank spyttet og prøvede på at glatte ud. Jeg siger gerne uden at have det fjerneste kendskab til Jarlov: Godt gået, Rasmus. Tak!

Vanviddet i Washington kalder på en ny verdensorden. Der er brug for ro, tænksomhed og handlekraft.