Kongeparret slår alle rekorder i statsbesøg
Kong Frederik X og dronning Mary har sat rekord i både udgående og indgående statsbesøg, i forhold til hvor længe kongen har siddet på tronen.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Frederik X har nu været Danmarks konge i godt og vel to år. Og aldrig tidligere har der været så mange både udgående og indgående statsbesøg i løbet af en dansk monarks første par år på tronen.
Med kongeparrets statsbesøg i Estland og Litauen i disse dage når antallet af udgående statsbesøg op på hele ni, hvorimod der i de første par år af dronning Margrethe II’s regeringstid kun fandt fire udgående statsbesøg sted.
Ligeledes har vi under kong Frederik X allerede været vidner til to indgående statsbesøg (fra Island og Egypten i 2024), mens der i de første ca. to år af dronning Margrethe II’s regeringstid ikke fandt nogen indgående statsbesøg sted overhovedet.
Der er to forklaringer på denne forskel. Den ene er, at europæiseringen og globaliseringen – og dermed de europæiske og internationale kontakter – generelt betyder endnu mere i dag end i 1972, hvor dronning Margrethe II kom på tronen.
Og den anden er den usædvanlige internationale situation, som Danmark og Europa og hele verden befinder sig i her i midten af 2020’erne efter Ruslands fuldskalaangreb på Ukraine i 2022 og valget af Donald Trump som USA’s præsident for anden gang i 2024.
Tiden er med andre ord en helt anden, end da dronning Margrethe II blev dronning i januar 1972.
Det viser sig også i, hvilke lande der har været genstand for statsbesøgene. De fire udgående statsbesøg i løbet af dronning Margrethe II’s første to år på tronen gik til de fire øvrige nordiske lande: Sverige, Norge, Island og Finland. Årsagen var de særligt tætte historiske, kulturelle, politiske og økonomiske bånd til disse lande.
Det nye kongepars ni udgående statsbesøg er derimod gået til Sverige, Norge og Tyskland i 2024, Finland, Frankrig, Japan og Letland i 2025 og nu altså Estland og Litauen i 2026.
Det afspejler dels, at der fortsat er tradition for, at de nordiske lande er nogle af dem, man som ny monark besøger først. Dels, at man har lagt stor vægt på hurtigst muligt at besøge de store vesteuropæiske allierede og tætte samarbejdspartnere Tyskland og Frankrig. Både på grund af den nuværende sikkerhedspolitiske situation og de aktuelle tætte politiske og økonomiske bånd til disse lande og på grund af de historiske og kulturelle bånd.
Valget af Japan afspejler tilsvarende, at man betragter dette land som en stabil økonomisk og politisk samarbejdspartner, som på intet tidspunkt siden afslutningen af Anden Verdenskrig har sat spørgsmålstegn ved demokratiet, og som man derfor i den nuværende internationale situation prioriterer fortsat at have et tæt forhold til.
Og ønsket om hurtigst muligt at besøge de tre baltiske lande grunder både i en lyst til at understrege og dyrke de gamle historiske og kulturelle bånd og – ikke mindst – i ønsket om i den nuværende sikkerhedspolitiske situation at markere et tæt samhørighedsforhold til de andre små lande i Nordeuropa.
Letland blev besøgt først på grund af de danske troppers tilstedeværelse dér. Men Estland og Litauen har – som vi kan se i disse dage – også meget høj prioritet. Rekorden i antallet af statsbesøg afspejler således på mange måder den nye udvikling, som Europas og verdens historie har taget i den allerseneste tid.