Dansk turisme har succes. Men det betyder ikke, at opbakningen er en selvfølge

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Dansk turisme har aldrig haft det bedre. Flere gæster, flere overnatninger, flere arbejdspladser. Turismen er i dag Danmarks fjerdestørste eksporterhverv og bidrager med godt 3 pct. af den samlede værditilvækst i dansk økonomi. Den skaber liv, aktivitet og arbejdspladser i både byer og lokalsamfund.

I en statusanalyse, offentliggjort i sidste uge af By-, Land- og Kirkeministeriet, peger de nyeste tal på et paradoks, vi bør tage alvorligt: Opbakningen til turismen blandt borgerne er faldende – især i storbyerne.

Ifølge den seneste statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne vurderer et flertal af danskerne fortsat, at turismen bidrager positivt til samfundet. Men andelen, der deler den opfattelse, er faldende. Det er ikke et dramatisk kollaps. Det er et tidligt advarselssignal.

Og netop derfor er det vigtigt.

For turisme lever ikke kun af flyruter, hoteller og markedsføring. Den lever også af noget mere grundlæggende: borgernes accept. Turismens sociale legitimitet. Dens license to operate.

Når et erhverv, der bidrager med flere procent af dansk økonomi, begynder at miste opbakning i befolkningen, bliver vækst pludselig skrøbelig.

De fleste danskere kan se værdien af turismen. Den skaber arbejdspladser, holder liv i restauranter, kulturtilbud og lokal handel. Men samtidig vokser oplevelsen af trængsel, slid og pres – særligt i de større byer.

Det er ikke mærkeligt. Når flere mennesker samles på samme tid og samme sted, opstår friktion. Ikke nødvendigvis fordi turister opfører sig forkert, men fordi hverdagsliv og ferieliv kolliderer.

Problemet opstår, hvis vi reagerer for sent.

Mange europæiske byer har allerede vist, hvordan det kan gå: Først begejstring over vækst. Så irritation. Til sidst modstand.

Den udvikling er ikke uundgåelig. Men den kræver, at vi tager borgernes oplevelser alvorligt, før utilfredsheden sætter sig fast som en grundholdning.

Alt for ofte taler vi om turisme som et erhvervsanliggende. Noget for hoteller, destinationsselskaber og marketingbudgetter.

Men turisme er i virkeligheden en samfundsopgave.

Den påvirker byrum, infrastruktur, natur, boligområder og hverdagsliv. Derfor skal den også forklares, forankres og udvikles i dialog med dem, der bor der hele året.

Borgeropbakning kommer ikke af sig selv. Den opstår, når mennesker kan se, hvad turismen bidrager med lokalt, og når de oplever, at belastninger bliver håndteret og taget alvorligt.

Her har vi en udfordring i dag.

Hvis vi vil bevare både vækst og legitimitet, kræver det ikke store armbevægelser, men mere bevidste valg.

For det første bør borgernes opbakning betragtes som et styringsparameter på linje med vækst og omsætning. Når vi systematisk måler antallet af overnatninger, bør vi også systematisk interessere os for, hvordan turismen opleves lokalt.

For det andet skal spredning i tid og sted tages alvorligt. Helårsturisme og geografisk spredning handler ikke kun om økonomi, men også om konfliktdæmpning. Færre spidsbelastninger giver færre gnidninger mellem turister og hverdagsliv.

For det tredje skal vi blive bedre til at forklare turismens lokale værdi. Ikke i nationale kampagner, men i øjenhøjde. Når borgere kan se sammenhængen mellem turisme og lokale arbejdspladser, kulturtilbud og byliv, styrkes forståelsen – også når der er trængsel.

Dansk turisme står stærkt. Men hvis vi ignorerer signalerne fra borgerne, risikerer vi at underminere det, der har gjort Danmark attraktiv i første omgang: trygge byer, levende lokalsamfund og høj livskvalitet.

Den næste store konkurrenceparameter i turismen er ikke flere gæster. Det er større opbakning.

Og den skabes ikke gennem flere reklamer, men gennem ansvarlig udvikling, tydelig kommunikation og reel dialog.

Lykkes vi med det, kan turismen fortsat være en gevinst for både gæster og værter. Hvis ikke, bliver succesen kortere, end tallene lover.