Epsteins overgrebsø var engang en dansk koloni

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Som udgangspunkt benytter jeg mine sociale medier og adgang til medierne til at informere om og debattere emner relateret til dansk samfundssikkerhed og beredskab.

Men i dag er jeg nødt til at dele, at det netop er gået op for mig, at øen Little Saint James, som fra 1998 til 2019 var ejet af den overgrebsdømte og afdøde rigmand Jeffrey Epstein, er en del af øgruppen U.S. Virgin Islands.

Måske har jeg bare været uopmærksom, måske er oplysningen simpelthen druknet i malstrømmen af breaking news og skræmmende detaljer. Ikke desto mindre kom det bag på mig, at Epsteins overgrebsø engang var dansk.

Det amerikanske territorium U.S. Virgin Islands, som ligger i Caribien, var nemlig tidligere kendt som Dansk Vestindien. Hovedøen, Sankt Thomas, blev i 1672 koloniseret af Danmark gennem Vestindisk-Guinesisk Kompagni, som af den danske konge fik monopol på den indbringende trekantshandel mellem Vestafrika, Dansk Vestindien og Danmark.

Naboøen, Sankt Jan, blev koloniseret i 1718, mens den mindre Sankt Croix (som ifølge Palle Lauring udtales ”Krøj”, så det rimer på ”halløj”) blev købt af Frankrig i 1733.

I perioden fra 1671 til indførelsen af forbuddet mod slavehandel i 1802 blev ca. 110.000 slavegjorte afrikanere sejlet over Atlanterhavet på danske skibe til Dansk Vestindien.

I 1917 blev kolonien købt af USA fra Danmark efter gentagne forsøg gennem et halvt århundrede på at opnå enighed om et salg. Prisen var 25 mio. dollars i guld, hvilket svarede til omkring en fjerdedel af datidens danske statsbudget for et år.

Alene det forhold, at en rigmand senere købte øen og angiveligt omdannede den til sin egen private luksuslegeplads for seksuelle overgreb på mindreårige, burde være grund nok til aldrig at overveje nogensinde igen at overdrage territorium tilhørende Kongeriget Danmark til USA.

Og hvis man behøver flere argumenter, kan man reflektere lidt over det søgsmål, den amerikanske forbundsregering i december 2025 anlagde mod U.S. Virgin Islands. Trumps administration anklager i sagsanlægget simpelthen sit eget territorium for brud på forfatningens 2. tilføjelse (den om retten til at bære våben), fordi øernes lokale lovgivning indeholder begrænsninger på indbyggernes mulighed for at anskaffe sig skydevåben.

For eksempel kan det lokale politi afvise at udstede en våbentilladelse, hvis ansøgeren vurderes uegnet til at eje en pistol eller et gevær, eller hvis vedkommende efter myndighedernes opfattelse allerede ejer tilstrækkeligt med våben. Også kravet om, at borgernes våben skal opbevares forsvarligt i aflåste våbenskabe, kritiseres af Trump-administrationen for at være »unødigt omkostningsfuldt«.

Ikke overraskende har Trump helt fra begyndelsen af sin anden præsidentperiode været de våbenglade amerikaneres bedste ven i Det Hvide Hus.

Et præsidentielt dekret fra den 7. februar 2025 bemyndigede eksempelvis justitsminister Pam Bondi til at gennemgå og rulle alle forsøg på overtrædelser eller begrænsninger af det 2. forfatningstillæg tilbage.

Spørgsmålet er imidlertid, hvad ”the founding fathers” egentlig havde i tankerne med tilføjelsens ordlyd tilbage i 1791: »A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed.«

Skal den vage formulering fortolkes som en uindskrænket ret for den enkelte amerikaner til at bevæbne sig efter eget ønske, eller er det nærmere befolkningens ret til at danne en væbnet milits som værn mod tyranner?

Alt har en historie, også våbenspørgsmålet i USA og Jeffrey Epsteins overgrebsø. I en tid med alternative kendsgerninger og opbrud i alt, hvad vi ellers har haft at holde os til, er det særligt vigtigt at kende fortiden, for ellers er vi dømt til at gentage den, som den spanske filosof George Santayana skrev i 1905.