Det skal ikke være muligt at blive fritaget fra kristendomskundskab
Kristendomskundskab er et af skolens vigtigste dannelsesfag, som giver eleverne viden om en central del af fundamentet for det danske samfund. Det bør ingen kunne få fritagelse for, lige så lidt som man skal kunne få fritagelse fra dansk og matematik.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi taler i øjeblikket meget om åndelig oprustning, og den inderste kerne af begrebet må være, at vi skal opnå en større bevidsthed om, hvad der binder os sammen som danskere, og hvad der gør vores land værd at forsvare i en mere usikker verden. Og hvad ville vi miste, hvis ingen gad at forsvare det, sådan som tallene faktisk viser, at tilfældet i bekymrende grad er i flere andre europæiske lande?
Skal vi forsvare vores land, så skal vi kende det og elske det. Ingen vil dø for noget, de ikke elsker, og ingen kan elske noget, de ikke kender. I den forståelse af åndelig oprustning spiller skolen en helt afgørende rolle. Det er først og fremmest gennem skolerne, at vi bliver bevidste om, hvad Danmark er for et land, hvordan udviklingen i vores fælles historie, kultur og tro har gjort os til et af verdens mest harmoniske, tilfredse, oplyste og velstående samfund.
Et lille, men vigtigt symbolsk skridt i den henseende ville være at afskaffe muligheden for fritagelse fra kristendomskundskab i folkeskolen. Kristendomskundskab er i princippet et obligatorisk fag, men folkeskoleloven giver mulighed for, at forældrene kan søge om fritagelse for deres børn, hvis de mener, faget giver anledning til en samvittighedskonflikt.
Det er en mulighed, som man anslår, at 1-2 pct. af de danske folkeskoleelever benytter sig af, så omfanget er begrænset, men det betyder alligevel, at der vil være et par elever på hver årgang på en mellemstor dansk folkeskole, der ikke modtager undervisning i kristendom.
I realiteten er muligheden for at kunne få fritagelse fra kristendomskundskab forældet, og den burde være sløjfet, da man i 1975 ændrede faget fra et forkyndelsesfag til et kundskabsformidlende fag på linje med skolens øvrige fag. Dem kan man ikke få fritagelse fra, heller ikke selvom man er ideologisk modstander af eksempelvis matematik, eller man ikke bryder sig om det danske sprog.
Så hvorfor i alverden skal man fortsat kunne få fritagelse fra kristendomskundskab, som i bund og grund hører til skolens vigtigste dannelsesfag, og som er helt centralt, hvis man vil forstå Danmark, som det ser ud i dag?
Kristendommen har udgjort det åndelige fundament for Danmark i mere end 1.000 år og er tæt sammenvævet med vores historie, statsopfattelse, sociale forståelse, litteratur- og kunsthistorie, omgangsformer og mange andre afgørende elementer i at kunne forstå vores land.
At forstå kristendommen er i stort omfang nøglen til at kunne forstå Danmark, og det bør ingen elever kunne få fritagelse for.
Den åndelige oprustning er en vigtig debat, som vi givetvis kommer til at høre meget mere til i de kommende år, hvor vi for alvor skal i gang med at genopbygge vores fysiske forsvar. Den klares ikke med at sløjfe muligheden for fritagelse fra kristendomskundskab, men det ville være et nemt og oplagt sted at begynde.