Fortsæt til indhold
Kommentar

Betyder kommunalvalget forandring eller kontinuitet på kulturområdet?

Med 70 nye kulturformænd i landets 98 kommuner på vej i 2026 står kulturområdet over for store politiske forandringer. Vil de nye ledere skabe en ny retning for kulturen, eller fortsætter de ad de gamle spor?

Ole WintherPublic affairs-direktør, Have Kommunikation

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Med kommunalvalget overstået og konstitueringsaftalerne på plads står det klart, at kulturlivet i Danmark står over for en markant forandring. Hele 70 nye kulturformænd vil træde til i 2026, og det rejser et centralt spørgsmål: Vil vi se en ny politisk retning for kulturen, eller vil det blot være en fortsættelse af de gamle vaner?

For de fleste af os er kulturen noget, vi møder dagligt, hvad enten det er på teatret, i museerne, på bibliotekerne eller til musikarrangementer. Men politiske beslutninger spiller en afgørende rolle for, hvordan kulturen får lov at udfolde sig. Derfor bliver det interessant at følge de nye kulturformænds første skridt – om de vil skabe forandring eller fortsætte ad den velkendte vej.

I nogle af de store byer har de nye rådmænd – eller i Københavns tilfælde den nye kulturborgmester – allerede meldt ændrede politiske prioriteringer ud. I Aarhus træder Jesper Kjeldsen (S) ind som kulturrådmand og har meldt ud, at han vil give kulturen mere plads til at vokse – både fysisk og politisk. I København overtager Christopher Røhl (R) som kulturborgmester og har givet udtryk for, at han vil forenkle bureaukratiske processer og skabe bedre rammer for kulturaktørerne.

Disse ændringer, ikke kun i København og Aarhus, men i alle de seks største byer, understreger en vigtig udvikling: Der er virkelig noget på spil for kulturen. Når vi ser, hvordan de nye politikere taler om at skabe bedre rammer, forenkle processer og sikre økonomisk bæredygtighed, kan vi begynde at forstå, at kulturen ikke længere bare er en ”nice to have”, men noget, der aktivt skal plejes og udvikles.

For hvad betyder det for os som borgere og kulturforbrugere? Vi kan måske forvente en kulturpolitik, der er mere fleksibel, mere åben for nye idéer og i højere grad fokuserer på at styrke det lokale kulturliv. Det bliver spændende at følge, om de nye politikere formår at sikre, at kulturen får den opmærksomhed og støtte, den fortjener, uden at komme i skyggen af andre kommunale prioriteringer som fritidsfaciliteter og idræt.

Med de politiske ændringer, vi ser, er det muligt, at kulturen vil få en stærkere og mere synlig rolle på dagsordenen – både i de store byer og på landsplan. Det bliver spændende at følge, hvordan de nye kulturformænd sætter deres præg på byernes liv, og om vi kan forvente en kulturpolitik, der ikke kun er ambitiøs, men også bæredygtig og relevant for fremtiden.