Autocamperne kommer. Spørgsmålet er, om kommunerne gør?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi er mange, der har lagt mærke til det, når vi kører rundt i landet. Autocamperne. De står på havnene, i vejkanten og på små kystparkeringspladser, hvor de indimellem fylder mere end de skilte, der burde guide dem. Det er svært at overse dem. Og det er heller ikke meningen.

For efter sommerens ophedede debat om turisme bør vi have lært én ting. Hvis vi ikke planlægger i tide, ender vi med at diskutere i affekt. Vil vi undgå, at autocamperne bliver næste genstand for den slags frustrationer, skal kommunerne rykke nu.

Tallene viser tydeligt hvorfor. Danmark har i dag 12.754 registrerede autocampere, og kurven peger opad. Samtidig er antallet af campingvogne faldet markant over det seneste årti. Vi har altså færre vogne, der bliver stående på campingpladserne, og flere mobile overnatningsformer, der leder efter steder at stå.

Det er en strukturel ændring i turismen, og den kræver en strukturel respons.

Problemerne opstår ikke, fordi autocamperturister vil noget forkert. Tværtimod. Mange af dem rejser uden for højsæsonen, bruger de lokale butikker og vælger netop de små byer, hvor omsætningen er tyndest.

Problemerne opstår, når rammerne ikke er på plads. Når skiltningen er uklar. Når tømning mangler. Når naturparkeringspladser bliver til spontane overnatningssteder. Det er den slags tilfældigheder, der i sommer fik debatten om turisme til at løbe af sporet flere steder i landet. Derfor er det så afgørende at lægge mærke til de kommuner, der gør det rigtigt.

Tønder Kommunes plan om en ny bæredygtig autocamperplads med 110 standpladser i Højer er et godt eksempel. Her tager man et eksisterende problem, de mange uofficielle stop, og erstatter det med en løsning, der både gavner gæsterne, lokalsamfundet og naturen. Det er præcis den slags greb, vi har brug for. For det kræver ikke store anlægsprojekter. Det kræver modet til at prioritere. Evnen til at tænke placering, kapacitet og nabohensyn sammen. Og viljen til at acceptere, at autocampere er kommet for at blive.

Autocamperturismen forsvinder ikke. Tværtimod. Den bliver mere synlig, mere populær og mere integreret i europæisk turisme. Derfor er spørgsmålet ikke længere, om vi skal forholde os til den. Det er, om vi vil være på forkant eller bagkant.

Vil vi undgå endnu en sommer, hvor turismedebatten koger over, må kommunerne tage autocamperne lige så alvorligt, som vi tager hoteller, campingpladser og sommerhuse. Forskellen mellem belastning og gevinst ligger sjældent i gæsterne. Den ligger i de rammer, vi giver dem.