Det kan godt være, de har Wilders, men de hollandske vælgere er ikke så vilde
Dagens valg i Holland er et eksempel på den stabilitet og besindighed, der stadig præger langt de fleste vælgere i Europa.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Parlamentsvalget i Holland, som finder sted i dag, ser ud til at munde ud i en kæmpe sejr til de gamle partier, der står for stabilitet og ønske om et fortsat tæt samarbejde mellem Europas demokratier.
Det hollandske valg er således et symptom på den tendens, der præger langt de fleste vælgere i Europa i disse år. Ganske vist er der steder, hvor tvivlsomme demokrater har fået mange mandater i parlamenterne, f.eks. i Ungarn og Slovakiet. Men det store flertal af vælgerne i de europæiske demokratier stemmer, hver gang der er valg, på partier, som ønsker fred, frihed, demokrati og samarbejde mellem de europæiske demokratier.
I Holland står Geert Wilders meget omtalte Frihedsparti (PVV) ifølge meningsmålingerne til et kæmpe valgnederlag med en tilbagegang fra ca. 24 pct. af stemmerne ved valget i 2023 til ca. 15 pct. nu. Partiets tilbagegang opvejes end ikke af fremgangen til det nye, mere moderate højrefløjsparti.
Derimod er det de store, gamle partier, der har sat sit afgørende præg på hollandsk politik i hele tiden efter Anden Verdenskrig, som i det samlede billede ser ud til at løbe af med sejren. Partier, der alle bakker fuldtonet op om europæisk samarbejde, EU, Nato og demokratiet som styreform.
Det gælder det gamle kristeligt demokratiske parti CDA, som har haft afgørende indflydelse på hollandsk politik i langt de fleste af årtierne efter 1945, og som nu atter – efter en kortere periode med lav vælgertilslutning – står til en stor fremgang.
Det gælder det social-liberale parti D66 (Demokrati 66), der – som navnet indikerer – blev stiftet i 1966, og som er at sammenligne med Radikale Venstre herhjemme. Dette parti står også til en stor fremgang.
Og det gælder desuden det gamle liberale parti VVD (som nærmest svarer til Venstre i Danmark), som sandsynligvis vil gå lidt tilbage, men ifølge de seneste målinger ikke nær så meget, som man tidligere troede. Ligesom det gælder det gamle socialdemokratiske parti PvdA, som stiller op sammen med De Grønne. Disse to partier står tilsammen til at få nogenlunde samme relativt høje andel af de hollandske vælgeres stemmer, som de fik ved valget i 2023.
Selv om man i øjeblikket hører meget om, hvordan højreekstreme partier og partier, der vil stikke en kæp i hjulet på samarbejdet mellem de europæiske demokrater og støtten til Ukraine, går frem i visse europæiske lande, vil resultatet af dagens hollandske valg således formentlig blive endnu et eksempel på den tendens, der fortsat præger langt de fleste af de europæiske vælgere.
Nemlig at de i den nuværende situation udviser besindighed og i stort tal stemmer på partier, som ønsker stabilitet og samarbejde med de øvrige demokratiske stater i Europa, og at bakke op om Ukraine i kampen for demokrati og imod diktatur.