Når der stjæles fra et museum, stjæles der fra os alle
Tyveriet fra Louvre minder os om, at kulturarv ikke bare skal beundres, men beskyttes. Når et museum mister et værk, mister vi alle en del af vores fælles historie.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Søndagens tyveri fra Louvre har fået massiv international opmærksomhed – og med god grund. For når der stjæles fra et museum, handler det ikke kun om et økonomisk tab, men om et angreb på vores fælles historie og identitet.
Et museum er ikke et lager af gamle ting, men et sted, hvor vi som samfund kan spejle os i fortiden og forstå, hvordan vi er blevet til dem, vi er i dag. Derfor rammer det dybt, når kulturarv går tabt.
Også i Danmark har vi oplevet det. Da de to guldhorn fra Gallehus blev stjålet i 1802 og smeltet om, forsvandt et af de vigtigste symboler på vores tidlige historie. Alligevel lever fortællingen om dem videre som en påmindelse om, at kulturarv ikke kun handler om det fysiske, men om de fortællinger, der binder os sammen som mennesker og som nation.
Gudskelov har vi ikke mange tyverier fra danske museer, men når det sker, minder det os om, hvor skrøbelig kulturarven er. I 1999 blev to uvurderlige malerier af Rembrandt og Bellini stjålet fra Nivaagaards Malerisamling. Og i 2015 forsvandt en bronzebuste af Auguste Rodin fra Ny Carlsberg Glyptotek. Begge værker blev senere fundet, men hændelserne viste, at kulturarv ikke kun skal formidles. Den skal også beskyttes.
Vi har også set, hvordan kulturarven kan blive udsat for hærværk. I 2011 blev den store Jellingsten overmalet med rød maling, et symbolsk angreb på et af de mest betydningsfulde mindesmærker i Danmark. Gennem årene har vi set alt fra kirkekunst og gravminder til runesten og skulpturer blive ødelagt eller skændet. Det er måske ikke organiseret kriminalitet, men resultatet er det samme: en krænkelse af vores fælles historie og respekt for det, der burde stå som et samlingspunkt.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Livgarden dagligt patruljerer omkring Rosenborg Slot. De vogter over kronjuvelerne, men i virkeligheden også over symbolerne på vores fælles historie og kontinuitet.
Tyveriet på Louvre er en påmindelse om, at kulturarv ikke er en selvfølge. Den skal passes på, ikke kun af myndigheder, men af os alle. Uanset om det er et maleri i Paris, en runesten i Jelling eller et par guldhorn fra Gallehus, fortæller de alle noget om, hvem vi er. Og det ansvar kan ingen stjæle fra os.