Hurra, lovprogram gør kulturpolitik relevant igen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når Folketinget åbner, præsenterer regeringen sit lovprogram. Det er her, ministrene lægger kortene på bordet og fortæller, hvad de vil bruge den kommende folketingssamling på.

For Kulturministeriets vedkommende handler det i år om seks konkrete lovforslag. Det lyder måske ikke som noget, der optager den brede offentlighed, men faktisk er flere af forslagene relevante for langt flere end dem, der normalt følger kulturpolitik.

Det mest håndgribelige forslag handler om mindre bureaukrati i foreningslivet og på kulturarvsområdet. Mange tusind frivillige i idrætsforeninger, aftenskoler og lokale kulturprojekter bruger hvert år uforholdsmæssigt meget tid på dokumentation og regnskaber.

Når de krav nu bliver gjort lettere at håndtere, kan flere bruge kræfterne på det, der egentlig betyder noget: fællesskabet. Det er en lille ændring, men den kan få stor betydning for den sammenhængskraft, der kendetegner Foreningsdanmark. Samtidig skal man huske, at forenkling kræver omtanke. Den må ikke ske på bekostning af den faglighed, som vores fælles kulturarv hviler på.

Et andet forslag gælder den nye produktionsrabat for film og serier. Den skal gøre Danmark mere attraktivt for både danske og internationale produktioner.

I mange år har vi stået uden for konkurrencen, mens lande som Sverige, Island og Irland har tiltrukket store filmprojekter. Når produktioner flytter med sig, følger både job, investeringer og kulturel synlighed med. En produktionsrabat er derfor ikke kun en håndsrækning til filmbranchen, men også et signal om, at kultur og erhverv hænger tættere sammen, end man ofte tror.

Et tredje centralt forslag handler om beskyttelse mod deepfakes og digitale efterligninger. Det kan lyde som et teknisk nicheområde, men det berører os alle.

I dag kan enhver få skabt en digital version af sig selv uden at have givet tilladelse. Det kan være ens stemme, ansigt eller bevægelser, der bruges i en sammenhæng, man ikke har kontrol over. Derfor er det både rettidigt og nødvendigt, at Danmark nu tager initiativ til en lovgivning, der beskytter retten til at være sig selv, også på nettet.

Ser man på lovprogrammet som helhed, tegner der sig et billede af et kulturministerium, der tænker mere helhedsorienteret end tidligere.

Kulturpolitikken handler ikke længere kun om støtteordninger og institutioner, men også om de rammer, der gør det muligt at skabe, bevare og deltage i kultur. Fra filmproduktionerne til de lokale foreninger og videre til den digitale virkelighed.

Kultur er ikke noget, der foregår i et hjørne af samfundet. Den præger vores hverdag, vores fællesskaber og den måde, vi forstår os selv på. Derfor fortjener årets lovprogram faktisk at blive læst af flere end dem, der normalt interesserer sig for kulturpolitik.