Jeg så en drone på himlen forleden nat. Med en smøg i munden lyttede jeg til dens summen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Droner over Danmark, Polen, Tyskland, Norge og Rumænien. Hold jer væk, er Putins klare budskab. Fremrykningen i Ukraine er stort set gået i stå, og hvor længe kan resten af gangsterne i Kreml egentlig acceptere, at den specialoperation, som skulle være overstået i løbet af få uger, er på vej mod sit fjerde brutale år?

Får dronerne danskerne til at tøve med støtten til Ukraine?

Selvfølgelig ikke. Der vil være nogle partier på yderfløjene, der kan vinde lidt stemmer på frygten og løftet om, at Danmark traditionen tro putter sig under stormagternes vinger, men Alternativet og Dansk Folkeparti vil aldrig kunne samarbejde, og partierne kan ikke bruge stemmerne til andet end at gentænke, om man virkelig vil være landet, der dukker sig, nationen, der kryber i komfortabelt skjul.

Frygten breder sig i Kreml, ikke i Danmark. Frygten for, at krigen i Ukraine viser sig at være en umulig opgave, ukrainerne er for tapre, den militære støtte er for stærk, især efter at Trump har åbnet for totalsalg af militært isenkram.

Vi kommer til at se flere droner, Putins propeller, flere provokationer, men det vil kun bekræfte os i, at den militære bistand til Ukraine virker, og at Ruslands krig virker håbløs.

Jeg så en drone forleden nat. Lav og blinkende, med ujævn hastighed, jeg kunne faktisk høre den, skurrende. Det var mærkeligt at stå der i mørket med en cigaret i hånden og – formodentlig – russerne hængende deroppe.

Det kan undre, at man ikke skyder en enkelt ned, på trods af faren, så man i det mindste kunne få fastslået, at dronerne kommer fra Rusland.

EU-topmøderne i København er i denne uge; nogen kommer på hårdt arbejde, i det mindste har tyskerne lånt os et krigsskib, der skulle være særdeles effektivt mod Putins seneste påfund.

Faren består i, at en russisk drone kolliderer med et passagerfly – den primære grund til, at man har lukket lufthavne. Et ubærligt scenario, en national tragedie, hvordan ville man reagere?

Igen, nogen ville mene, at nu var den russiske bjørn tirret tilstrækkeligt, mens andre ville være evigt enige om, at alt skulle sættes ind på at banke russerne dygtigt på plads, suge økonomien ud af regimet, så det russiske folk selv kunne klynge deres diktator op – en historisk set populær måde at blive fri for tyranner på.

Droner over Europa. Hvem fik den idé i Kreml? Putins krigsøkonomi har muligvis under et år tilbage, pengene løber ud af statskassen som sand mellem fingrene, mens Europa har resurser til at fortsætte støtten i årtier.

Yderligere står det sløjt til med Putins romantiserede ambitioner om at reetablere Sovjet – Moldova har netop genvalgt den pro-europæiske præsident Maia Sandu fremfor oppositionens russiske redskab Igor Dodon.

Hvad bliver det næste, MIG-jagere i dansk luftrum? Polakkerne er klar til at skyde Putins fly ned, hvis de bevæger sig over grænsen, i øvrigt på Trumps opfordring.

Venskabet mellem Trump og Putin er ikke, hvad det har været, og det tætteste, den amerikanske præsident kommer på et besøg i Moskva, sådan som Putin gnæggende tilbød, er formodentlig et amerikansk produceret krydsermissil, der slår ned i en militærinstallation i hovedstaden.

Hvad med tyskerne, hvorfor reagerer de ikke? Droner har frejdigt fløjet ind over Europas førende magt, og et hackerangreb lagde for nylig Berlins lufthavn ned.

Merz vil imidlertid ikke lade sig provokere og gå i, hvad man betragter som Putins eskalationsfælde. Men at ignorere de hybride anslag kan også eskalere situationen, hvis modparten får blod på tanden, ligesom et håndfast modsvar kan nedtrappe truslen.

Herhjemme er regeringen under stærk kritik for ikke at have beredskabet i orden, men russerne har også gjort en dyd ud af at ramme os på vores svageste punkt, og når oppositionen råber ad regeringen, kan Putin kun glæde sig over spliden i det politiske Danmark.

Det kommer tæt på, det er alvor, det er uvirkeligt, men også nye realiteter, man hurtigt vænner sig til – nogle synes ligefrem, det er spændende at spejde efter droner på nattehimlen.

Ligesom under corona er vi et folk, der i imponerende omfang tilpasser sig, og ligesom under pandemien kan en vedholdende statsminister navigere os gennem krisen.

Og sig ikke, at det hele er Mettes Frederiksens skyld, fordi hun har bestilt langtrækkende missiler – kampen mod Rusland blev indledt for længe siden, da et flertal i Folketinget besluttede at donere 19 F-16 til Ukraine.

Min datter på 10 spørger om dronerne. Hun er ikke bange, hun er interesseret. Hun ved godt, hvor dronerne kommer fra, og hvorfor de er her.

Herhjemme taler vi åbent om det – hellere det, end at hun hører nogen ævle om tredje verdenskrig i skolen.

Og så lærer hun også, at dem, der bliver bange, er dem, der tror, at problemet forsvinder, hvis man dukker sig for det. Den slags vildfarelser kan man ikke lære om for tidligt.