Norsk valggyser undervejs

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Her en uges tid før det norske stortingsvalg den 8. september ligner valget mere og mere en gyser. Yderfløjene ser nemlig ud til at gå frem – og samtidig er der nu opstået åbenlys og alvorlig splittelse internt i både den røde og den blå blok. Så uanset hvilken blok der vinder, kan det blive svært at danne regering.

Valgets store vinder ser lige nu – ifølge den seneste meningsmåling for norsk TV 2 – ud til at blive Fremskrittspartiet. Partiet, som på mange måder minder om Dansk Folkeparti herhjemme, og som blev dannet i 1973 med inspiration fra det danske Fremskridtsparti, står fortsat til en jordskredssejr. Fra 11,6 pct. ved valget i 2021 til 20,5 pct. nu. Altså næsten en fordobling.

En stor del af partiets fremgang må tilskrives det, som man kan kalde det aftagende ”Utøya-syndrom”. Altså det forhold, at Anders Behring Breiviks terrorhandling den 22. juli 2011 nu er kommet på så lang tidsmæssig afstand, at mange igen finder det o.k. at stemme på det indvandrerkritiske Fremskrittspartiet.

Men dertil kommer også bl.a., at det gamle konservative statsministerparti Høyres leder, Erna Solberg, (som var statsminister fra 2013-2021) generelt ikke længere er så populær som tidligere, heller ikke blandt egne vælgere, samt at mange norske vælgere åbenbart mener, at udlændinge- og retspolitikken trænger til en gevaldig opstramning. Dette emne fylder rigtig meget i valgkampen.

Grunden til, at yderligere vælgere i de allerseneste dage er strømmet til Fremskrittspartiet – fra bl.a. Høyre – er imidlertid, at Erna Solberg i slutningen af sidste uge mere eller mindre direkte angreb Fremskrittspartiets leder, Sylvi Listhaug – selv om de begge tilhører den blå blok – og nærmest sagde, at det kun var hende selv (altså Erna Solberg), som var et realistisk bud på en borgerlig statsminister.

Og at det var vigtigt at styrke Høyre og partiet Venstre (som nærmest svarer til Radikale Venstre herhjemme, men som i Norge p.t. opfattes som en del af den blå blok), hvis man ville have, at de borgerlige skulle erobre regeringsmagten tilbage fra Arbeiderpartiet.

Dette faldt naturligvis ikke i god jord hos Fremskrittspartiets fremstormende leder, Sylvi Listhaug, som svarede, at hun syntes, at de borgerlige partier skulle koncentrere sig om at tale politik med henblik på at vinde over den røde blok i stedet for at angribe hinanden.

Og vælgernes reaktion på Erna Solbergs angreb var heller ikke til at tage fejl af. Endnu flere vælgere valfartede fra Høyre til Fremskrittspartiet efter Solbergs udtalelser.

Flere kommentatorer mente, at Solbergs udtalelser bl.a. skulle ses i lyset af, at Høyre – Norges ældste parti, grundlagt i 1884, og som traditionelt har været vant til at spille en afgørende rolle i norsk politik – ifølge målingerne stod til en markant tilbagegang.

Nu er denne tilbagegang imidlertid som sagt efter Solbergs udtalelser blevet endnu større. Ifølge norsk TV 2’s seneste måling står partiet aktuelt til en tilbagegang fra 20,4 pct. ved valget i 2021 til 14,5 pct.

Hvis dette skulle blive valgresultat på mandag, vil det være det dårligste stortingsvalgresultat for Høyre siden 2001, hvor partiet fik 14,1 pct., og det tredje dårligste stortingsvalgresultat for partiet nogensinde (dvs. siden 1884).

Al historisk erfaring fra Europas nyere historie viser da også, at hvis der er noget, vælgerne reagerer negativt på i de moderne europæiske demokratier, er det, hvis partilederne (især internt inden for en af blokkene) begynder at angribe hinanden.

En anden ting, som vælgerne – ifølge de nyere historiske erfaringer fra både Norge og mange andre lande i Europa – ikke bryder sig om, er, hvis det er uklart, hvem et givet parti vil pege på som statsminister.

Det er med til at forklare, hvorfor der er et af de andre partier i den blå blok i Norge, der i øjeblikket også har store vælgermæssige problemer. Nemlig det føromtalte parti Venstre, der – selv om det i de seneste mange år har været en del af den blå blok – nu ikke vil afvise at pege på statsminister Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet (Ap). Fordi partiet – med sin politik, der minder om Radikale Venstres herhjemme – ikke kan se sig selv i et nyt samarbejde med Fremskrittspartiet, selv om begge disse partier faktisk sad med i Erna Solbergs regering i perioden 2018-2020.

Venstre, som er Norges næstældste parti og ligesom Høyre dannet i 1884, står ifølge den seneste TV 2-måling til kun at få 3,9 pct. af stemmerne mod 4,6 pct. ved valget i 2021. Partiet vil dermed komme under spærregrænsen på 4 pct. og vil derfor komme ind med væsentligt færre mandater, end hvis det lander på en stemmeandel på 4 pct. eller derover og dermed også vil få del i tillægsmandaterne.

Men det er ikke kun i den blå blok, at der er intern splittelse. Inden for den røde blok er der nemlig stor uenighed om dele af udenrigspolitikken.

Ganske vist bakker samtlige politiske partier op om støtten til Ukraine. Men partiet Rødt, som blev dannet i 2007 ved en sammenslutning mellem Rød Valgalliance og Arbeidernes Kommunistparti (og dermed nærmest svarer til Enhedslisten herhjemme), og som er en del af den røde blok, ønsker at melde Norge helt ud af Nato.

Dertil kommer, at den norske regering, som p.t. består udelukkende af statsminister Jonas Gahr Støres parti, Arbeiderpartiet (Ap), søndag meddelte, at den har besluttet at købe landets nye, store krigsskibe i Storbritannien – i stedet for i USA, Frankrig eller Tyskland, som ellers også var på tale. Problemet er imidlertid, at både Rødt og partiet Sosialistisk Venstreparti (SV), som også er en del af rød blok, er negative over for denne beslutning, fordi det britiske selskab, der skal levere krigsskibene, bruger israelske komponenter. Og dette er både Rødt og SV imod.

Og dette forhold kan Jonas Gahr Støre ikke bare være ligeglad med – i hvert fald ikke, hvis han vil basere en eventuelt kommende Ap-ledet regering efter valget på støtte fra – eller evt. deltagelse af – Rødt og/eller SV. Ifølge meningsmålingerne vil Rødt nemlig få sit bedste valgresultat nogensinde (i den seneste TV 2-måling 5,5 pct. mod 4,7 pct. ved valget i 2021), og Støre vil sandsynligvis blive afhængig af både stemmer fra Rødt og SV, hvis han skal kunne danne regering på ny.

Med mindre han altså vil vælge at kigge hen over midten i jagten på mandater, han kan basere sig på.

Situationen er således yderst højspændt i norsk politik. Og det ser ud til at kunne blive en ægte valggyser, når stemmerne bliver talt op på mandag. Ligesom der med stor sandsynlighed – på grund af det tætte løb mellem blokkene samt splittelsen internt i begge blokke – vil komme til at pågå ganske lange regeringsforhandlinger.

Meget kan imidlertid nå at ændre sig i løbet af de sidste dage frem imod valget. Også dette viser erfaringerne fra både Norges og Europas nyere historie. Men spændingen er i hvert fald intakt.