Vi ved stadig mere og mere om kongerne før Gorm den Gamle og Harald Blåtand
Tv-serien "Danefæ" har givet stor tilstrømning af besøgende til Ladbymuseet og Jelling. Men de danske konger før Gorm den Gamle og Harald Blåtand er også endog særdeles interessante – og burde afføde flere besøg ved bl.a. Danevirke.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Før i tiden lærte danske skolebørn, at kongerækken begyndte med Gorm den Gamle og Harald Blåtand i 900-tallet. Og det er da også rigtigt, sådan som tv-serien ”Danefæ” viser, at både Gorm den Gamle, hans hustru Thyra og deres søn, Harald Blåtand, er meget spændende personer i danmarkshistorien, som vi efterhånden får mere og mere viden om.
Men dette gælder også den lange række af konger, som vi rent faktisk kender fra før Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, og som de danmarkshistorier, som er opdaterede med den nyeste forskning, også har med i deres fremstillinger.
Historikerne har i flere generationer kendt til danerkonger som Hugleik (død i 515), Angantyr (regerede omkring 714), Godfred (ca. 804-810) og Hemming (810-812). Samt en del flere fra 700- og 800-tallet. Disse er nemlig omtalt i det udenlandske kildemateriale (franske og engelske kilder).
Når man tidligere ikke lagde så meget vægt på beskrivelserne af disse konger, var det, fordi man ikke vidste ret meget om dem, ud over det, der stod i det skriftlige kildemateriale. Man antog derfor generelt, at her var tale om ”lokale” konger, som kun regerede over en mindre del af det nuværende Danmark, og som derfor ikke var så interessante som Gorm den Gamle og Harald Blåtand.
De senere årtiers arkæologiske undersøgelser har imidlertid vist, at der allerede i 700- og 800-tallet fandtes kæmpemæssige bygningsværker i Danmark, som formentlig nogle af de konger, der er nævnt i det skriftlige kildemateriale, eller deres slægtninge har stået bag.
Et eksempel: kong Angantyr (eller: Ongendus) omtales i en engelsk kilde, som stammer fra nogle engelske missionærer, der i begyndelsen af 700-tallet kom til danernes område og forsøgte at omvende ham til kristendommen. Han var åbenbart imidlertid ikke særligt modtagelig over for deres missionsvirksomhed, idet missionærerne i kildematerialet beskriver ham som: »vildere end noget vilddyr og hårdere end nogen sten«.
Det interessante ved kong Angantyr er imidlertid, at han ifølge det skriftlige kildemateriale levede omkring 714 – og at vi i dag fra arkæologiske undersøgelser ved, at Kanhavekanalen, en kæmpemæssig kanal, som blev gravet midt igennem Samsø fra øst til vest, stammer fra næsten samme tid. Nemlig fra år 726. Man kan således ikke afvise, at det er en fra Angantyrs kongeslægt, f.eks. en søn, som har stået bag opførelsen af Kanhavekanalen, der muliggjorde, at kongen med sine vikingeskibe lynhurtigt kunne sejle tværs gennem øen og kontrollere begge sider af denne.
Et andet eksempel: Tidligere troede man, at kong Godfred (eller: Gudfred), som vi ligeledes kender fra det udenlandske (i dette tilfælde: frankiske) skriftlige kildemateriale, muligvis kun regerede over en lille del af det nuværende Danmark, f.eks. Jylland og Fyn.
Men de senere årtiers arkæologiske undersøgelser viser, at fæstningsværket Danevirke blev styrket betragteligt i hans regeringstid (ca. 804-810), og dette er medvirkende til, at historikerne i dag opfatter kong Godfred som en konge, der må have regeret over et meget stort område, f.eks. hele det nuværende Danmark (inkl. Jylland helt ned til Danevirke) samt Skåne.
Kun en stor konge – som kong Godfred – kan have haft ressourcer til at tilvejebringe så stort et bygningsværk, som Danevirke var i begyndelsen af 800-tallet.
Ligeledes må man – som følge af dette – tro, at også kong Hemming, der var kong Godfreds nevø og efterfølger på tronen, og som sluttede fred med Frankerrigets mægtige kejser Karl den Store, kort efter at han havde sat sig på tronen i 811, var konge over et ret stort, samlet Danmark.
Med andre ord: Som disse få eksempler (ud af flere mulige) viser, var de konger, som man tidligere mente muligvis blot var ”lokale” konger, der kun regerede over en lille del af det nuværende Danmark – på baggrund af de nyere arkæologiske undersøgelser – i dag blevet opgraderet til at at blive opfattet som konger, der sandsynligvis herskede over en ret stor del af det nuværende Danmark.
Og sådan revideres danmarkshistorien hele tiden – men altså ikke kun i forbindelse med Gorm den Gamle, Thyra og Harald Blåtand. Også i forbindelse med mange af de konger, som har regeret i det danske område før dem.
Så hvis man er interesseret i de nyeste fortolkninger af den ældste danmarkshistorie, var det – ud over at læse om det i de danmarkshistorier, som er opdaterede med den nyeste forskning – måske også værd at aflægge et besøg f.eks. ved Danevirke og på Samsø. Også selv om nutidens fysiske spor af Kanhavekanalen ikke er særligt omfattende. Men så må man jo bare tage sin fantasi med sig.