Danskerne lader sig ikke forføre af antidemokratiske politikere

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den højeste andel af de danske vælgere, der – siden demokratiets indførelse – ved et nationalt parlamentsvalg har sat kryds ved antidemokratiske politikere, er 12,5 pct. Det skete ved folketingsvalget i oktober 1945, hvor Danmarks Kommunistiske Parti fik netop denne andel af stemmerne. I vores skandinaviske nabolande har tilslutningen til antidemokratiske kræfter været tilsvarende lav. Dette står i skarp modsætning til nogle af de senere års valg i lande som USA, Rusland, Ungarn og Slovakiet.

Ved præsidentvalget i USA i november 2024 fik Donald Trump, som fire år tidligere havde stået bag stormen på Kongressen, således hele 50 pct. af stemmerne. Ved præsidentvalget i Rusland i 2000, der er det seneste nogenlunde demokratiske valg i landet, inden Putin systematisk begyndte at afvikle demokratiet, fik Putin 53 pct. af stemmerne. Og ved de seneste parlamentsvalg i Slovakiet og Ungarn fik Ficos og Orbáns partier hhv. 23 og 53 pct. af stemmerne.

Men hvad er forklaringen på, at så stor en del af vælgerne i andre lande stemmer på partier, som enhver, der følger blot en lille smule med i politik og ved en lille smule om historie, må vide, er ledet af politikere, der ikke er ægte demokratisk sindede?

Der er næppe nogen tvivl om, at det store flertal af danskerne – også i dag – ville flygte langt væk fra ethvert parti på stemmesedlen, hvis leder satte spørgsmålstegn ved demokratiet som den eneste rigtige styreform.

Der er heller ingen historiske erfaringer fra nogle lande fra noget tidspunkt i verdenshistorien på, at diktatorer har ført en politik, der har gavnet ret mange andre end dem selv og deres allernærmeste allierede og støtter.

Forklaringen må være, at 50 pct. af amerikanerne, 53 pct. af russerne, 23 pct. af slovakkerne og 53 pct. af ungarerne ved meget lidt om politik og historie. I forhold til hvad f.eks. danskerne, svenskerne og nordmændene gør.

Dette bekræfter, at vi i de skandinaviske lande har gjort ret i gennem mange årtier at have satset så meget på undervisning og uddannelse af unge mennesker, som vi har.

En befolkning med meget uddannelse og dannelse, herunder demokratisk dannelse, og med en stor viden, herunder om historie og politik, og som i vid udstrækning er i stand til at og rent faktisk læser bøger og desuden får deres nyheder fra rigtige, seriøse medier i stedet for fra tilfældige sociale medier, er et af de vigtigste værn, et land kan have imod, at udemokratiske kræfter tager over og lader landet synke ned i diktatur og dermed i armod og alskens ulykker.