Naturnationalparkerne kan ikke andet end at skabe bekymring
Vi har allerede nok negative erfaringer til at kunne forudse, at naturnationalparkerne vil skabe dårlige forhold for de udsatte tamdyr.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den første naturnationalpark er netop åbnet i Fussingø lidt uden for Randers. Det er de parker, hvor staten sætter tamdyr – heste, kvæg osv. – bag hegn og overlader dem til sig selv. Det er de samme parker, hvor forskellige ministre har forsøgt at overbevise os om, at når man sætter tamdyr bag hegn og lader dem leve deres eget liv, så skaber man vild natur. Men vild natur bliver det ikke. Det er til gengæld vildt, at man tillader sig at gøre sådan mod dyr, man har ansvaret for.
Vild natur er – ja, vild natur. Altså natur, hvor man blot lader naturen passe sig selv, uden menneskelig indblanding. Vil man have vild natur, så er det dét, man skal gøre. Vild natur er ikke noget, vi hverken skal eller kan lege.
For når man hegner et område ind og sætter dyr derind – dyr, man i sidste ende stadig har ansvaret for – så er det ikke vild natur. Også selvom man i disse naturnationalparker beklageligvis kan dispensere fra dyrevelfærdsloven. Altså den lov, der ellers tilsiger, at har man ansvar for dyr, skal man fodre dem og føre tilsyn med dem på individniveau. Det behøver man ikke i naturnationalparkerne. Men ansvaret for dyrene er stadig menneskets – og her er det Naturstyrelsen, der har fået det ansvar.
Naturstyrelsen? Ja, det var netop den styrelse, der betalte en bøde på 800.000 kr. efter at have erkendt, at den havde mishandlet 77 stykker kvæg, som den selv havde sat ud og havde ansvaret for i Mols Bjerge. Dyrene skulle naturpleje. Fuldkommen det samme, som dyrene i de kommende naturnationalparker skal bruges til. To af styrelsens medarbejdere fik betingede domme. Den ene er gået på pension. Den anden arbejder stadig i Naturstyrelsen. Det vækker dyb bekymring. For dommen signalerer, at grove forsømmelser over for dyr kan ske uden alvorlige konsekvenser – også selvom man arbejder professionelt med dyrene og fortsat skal have ansvar for dem.
Det bekymrende er, at dette ikke var en enkeltstående fejl, men resultatet af måneders svigt – fra en styrelse, der netop skal tage vare på natur og dyr. Endnu mere alarmerende er det, at samme tilgang nu skal udbredes til de kommende naturnationalparker. Her skal dyr jo bruges som naturplejere – men med færre krav til tilsyn og mulighed for at fravige dyrevelfærdsloven.
Det er alvorligt at overtræde dyrevelfærdsloven. Og det er endnu mere alvorligt, når det sker fra en offentlig styrelse. For når staten ikke overholder lovgivningen, som ellers gælder for alle andre, der har ansvar for dyr, undergraves tilliden til hele systemet. Men det er så sirligt tilrettelagt, at man har indført en dispensationsmulighed fra dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne – og på den måde kan man sno sig uden om reglerne og få særlige, lempelige vilkår for pleje og pasning af dyrene. Og man kan så bare kalde det vild natur.
Ønsket om mere biodiversitet må ikke ske på bekostning af grundlæggende dyrevelfærd. Men det er desværre netop det, der ser ud til at ske i de kommende 21 naturnationalparker. Dertil har vi allerede alt for mange negative erfaringer. Se bare på Mols Bjerge, Bisonskoven i Almindingen på Bornholm og hestene i Silkeborg. Alle er steder, hvor dyr skulle naturpleje – men med lidelse og død som resultat.