Nu er vi 0,07 pct. af hele verdens befolkning. Det lyder ikke af meget. Men se det i et større perspektiv
Danmark har nu rundet seks millioner indbyggere. Det er ikke kun et spørgsmål om at blive flere – det handler også om, at befolkningstyngdepunkter flytter sig over tid.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort, at Danmarks befolkningstal nu for første gang nogensinde har passeret seks millioner indbyggere.
Det siger måske ikke så meget i sig selv. Meget mere interessant bliver det imidlertid, når vi sætter det ind i et større europæisk og globalt nutidigt – og historisk – perspektiv.
De seks millioner danskere udgør her i 2025 kun 0,8 pct. af Europas samlede befolkning og kun 0,07 pct. af verdens totale indbyggertal. Dette understreger, hvor afhængige vi er af omverdenen, herunder af at samarbejde med de øvrige europæiske stater. Alene kan vi ikke udrette meget.
I øvrigt udgør Europas befolkning i dag ca. 9 pct. af verdens samlede befolkning, mens Asiens til sammenligning huser hele 59 pct. Ca. 19 pct. lever i Afrika. Kun ca. 7 pct. bor i Nordamerika, mens tallet for Sydamerika er ca. 5 pct. Og i Australien og Oceanien er det kun ca. 1 pct.
Men hvordan har det så set ud i et større og længere verdenshistorisk perspektiv? Har fordelingen altid været sådan? Ikke altid. Der er sket mange ændringer. Hvis man går helt tilbage til omkring år 10.000 f.Kr., da de første mennesker indvandrede fra Nordamerika til Sydamerika, var fordelingen formentlig nogenlunde som følger: 36 pct. boede i Asien (mod 59 pct. i dag), 26 pct. i Europa (mod 9 pct. i dag), 15 pct. i Nordamerika (mod 7 pct. i dag), hele 12 pct. i Australien og Oceanien (mod 1 pct. i dag), 11 pct. i Afrika (mod 19 pct. i dag) – og altså ca. 0 pct. i Sydamerika.
Udsvingene har været store i tidens løb. Men lige så længe alle de seks nævnte kontinenter har været beboede, har hovedparten af befolkningen levet i Eurasien (dvs. Asien og Europa tilsammen).
Omkring 10.000 f.Kr. således – som det vil være fremgået – ca. 62 pct. af verdens samlede befolkning. Omkring 400 f.Kr. var tallet endda kommet på hele 90 pct. af Jordens samlede folkemængde (72 pct. i Asien og 18 pct. i Europa).
I år 1500 e.Kr. var det faldet til 83 pct. (65 pct. i Asien og 18 pct. i Europa). Og i dag er det ca. 68 pct. (heraf 59 pct. i Asien og 9 pct. i Europa).
Med det in mente er det ikke så underligt, at det sammenhængende eurasiske landområde i langt hovedparten af de seneste ca. 12.000 år har haft enorm betydning – politisk, økonomisk og kulturelt. Det var her, de fleste af de store oldtidsriger havde deres udgangspunkt. Ligesom området fortsat gennem de efterfølgende mange århundreder blev ved med at spille en stor rolle.
Det var her, at hovedparten af verdens befolkning boede – ligesom det stadig er tilfældet i dag.
Internt i Europa har befolkningsforskydningerne gennem århundrederne imidlertid også været temmelig store. I Oldtiden og den første del af Middelalderen husede Syd- og Sydøsteuropa således en markant større andel af det samlede Europas befolkning end i dag.
Omkring år 500 boede der således ca. fem millioner mennesker på Balkan, fire millioner i Italien og fire millioner på Den Iberiske Halvø. Altså ca. 13 millioner i alt. Til sammenligning boede der i det nuværende Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg kun ca. fem millioner tilsammen.
Og hele Norden samt Tyskland husede i alt kun 3,5 million. I det nuværende Storbritannien og Irland tilsammen boede der formentlig kun ca. en halv million. Altså kun ni millioner mennesker i alt hele Norden, Tyskland, Storbritannien, Irland, Beneluxlandene og Frankrig mod 13 millioner i Syd- og Sydøsteuropa – heraf fire millioner alene i Italien.
Ikke så mærkeligt, at Sydeuropa generelt spillede en meget større rolle – politisk, økonomisk og kulturelt – for hele Europas og verdens udvikling i denne periode, end det gør i dag.
I dag er det befolkningsmæssige tyngdepunkt i Europa i meget højere grad flyttet mod nord og nordvest. Derfor er en meget større del af den politiske, økonomiske, kulturelle og videnskabelige udvikling i de senere århundreder også foregået i Nord- og Nordvesteuropa, end tilfældet var i Antikken og den første del af Middelalderen.
Set i dette perspektiv kommer en befolkning her i 2025 på seks millioner danskere, selv om det kun svarer til ca. 0,8 pct. af Europas og 0,07 pct. af verdens befolkning, pludselig ikke til at virke så lille endda. Især ikke, når Danmark samarbejder med ligesindede stater rundtomkring i det øvrige Europa og i resten af verden.