Museerne fungerer – spørgsmålet er, om museumsreformen også kommer til at gøre det
Museerne tiltrækker rekordmange gæster, længe før museumsreformen er trådt i kraft. Det rejser spørgsmålet: Var reformen nødvendig – eller risikerer den at forstyrre en succeshistorie i fuld gang?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Statistik satte de danske museer i 2024 rekord med 17,5 mio. besøg. Ikke blot i udstillingerne, men også i caféer, parker og til arrangementer deltog danskerne i stort tal. 3 mio. gæster kom uden at se en eneste udstilling.
Det antyder en udvikling, hvor museerne i stigende grad fungerer som vores tids forsamlingshuse: steder, hvor mennesker mødes, spejler sig i hinanden og finder en form for tilhørsforhold i en ellers fragmenteret hverdag.
Museerne er blevet mere end arkiver over fortiden. De er blevet spejle for samtiden og rum for fællesskab i en tid, hvor digitale fællesskaber ofte er flygtige og polariserede.
Samtidig viste tallene, at museerne i 2024 genererede entréindtægter på hele 1,2 mia. kr. – en markant indtægt, der vidner om kulturens stærke tiltrækningskraft og økonomiske potentiale.
Det er i dette lys, man må se kulturministerens museumsreform fra 2024. Reformen taler med store ord om museerne som »mødestedet, hvor vi kan være fælles om faktuel viden om, hvem vi er, og hvad vi kommer fra«. Det er smukt formuleret – og det er også sandt. Men spørgsmålet er, om det egentlig er reformen, der bringer museerne i den retning – eller om udviklingen allerede er i fuld gang.
For hvad siger det om behovet for politisk styring, når museerne i forvejen tiltrækker flere mennesker end nogensinde før? Når de – uden reformens implementering – formår at samle, engagere og skabe nye former for deltagelse? Er reformen en nødvendighed eller blot en politisk forsikring mod at komme for sent til en bevægelse, som allerede har fundet sted?
Vi bør selvfølgelig investere i og fremtidssikre vores museer. Men vi bør også lytte til det, publikum allerede fortæller os: Museerne virker. De skaber mening, sammenhæng og nærvær i en tid, der ellers truer med det modsatte. Og det er i høj grad på museernes egne præmisser, det er lykkedes.