Vågn op, EU: I skal være bedre til at give os adgang til kunst og kultur. For vi vil gerne have det

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Endnu en undersøgelse viser, at kultur er ikke bare et spørgsmål om underholdning – det er fundamentet for vores identitet og vores fællesskab.

Ifølge den nyeste Eurobarometer-undersøgelse ser næsten 80 pct. af europæerne kultur som vigtig for deres personlige liv.

Kunst og kultur er mere end blot et luksusforbrug, det er en nødvendighed for vores trivsel og for at fremme en følelse af samhørighed på tværs af landegrænser. Undersøgelsen viser, at 87 pct. af europæerne mener, at deltagelse i kunstneriske aktiviteter forbedrer deres fysiske og mentale velvære, hvilket understreger den grundlæggende værdi, som kultur har for både individet og samfundet.

Men det er ikke kun på et personligt niveau, at kultur betyder noget. Undersøgelsen viser også, at kultur, værdier og historie er de vigtigste faktorer i at skabe en følelse af fællesskab blandt EU-borgere. 29 pct. af de adspurgte angiver kultur som den største skaber af samhørighed i EU, hvilket bekræfter, at kultur er et stærkt bindeled mellem mennesker på tværs af grænser.

Kunst og kultur er også vigtige for samfundets økonomi. 86 pct. af europæerne mener, at kunst og kultur spiller en afgørende rolle i velfærden og den økonomiske udvikling af det sted, de bor.

Det er ikke kun noget, vi oplever på et teater eller en udstilling – det er noget, der beriger vores samfund, skaber arbejdspladser og bidrager til den økonomiske vækst.

Samtidig er der en stærk opfordring til, at EU bør spille en større rolle i at sikre, at alle europæere har adgang til kunst og kultur. 45 pct. af de adspurgte mener, at EU skal gøre kunst og kultur mere tilgængelige, og det er en nødvendighed, vi bør tage alvorligt. Det er et mål, som vi bør arbejde hen imod, så kultur kan nå ud til flere mennesker og samfund i hele EU.

Men der er også udfordringer, som vi ikke må ignorere. 73 pct. af europæerne er bekymrede for, at den hastige udvikling af generativ AI kan påvirke kunstneres beskæftigelse og indtjening. Kun 48 pct. kan se forskel på et kunstværk skabt af AI og et menneske, hvilket understreger de nye dilemmaer, som kunstnere står over for i en teknologisk tidsalder.

Vi skal finde en balance mellem at fremme teknologisk innovation og beskytte kunstneres rettigheder og frihed til at udtrykke sig.

Der er også et behov for at sikre, at kunstnere får den rette betaling for deres arbejde. Undersøgelsen viser, at kun halvdelen af europæerne mener, at kunstnere får en fair og passende løn for deres indsats. Dette er et område, hvor vi som samfund må gøre en indsats for at sikre, at kunstnerne får den anerkendelse og støtte, de fortjener.

Kultur er ikke bare en luksus – det er et fundament for vores fællesskab og for vores fremtid. Hvis vi skal sikre, at kunsten fortsat kan blomstre, er det nødvendigt, at vi støtter både kunstnerne og de institutioner, der skaber rammerne for kulturen.

Det er på høje tid, at EU tager en mere aktiv rolle i at sikre, at kunsten når ud til alle – og at vi beskytter de kunstneres rettigheder, som udgør hjørnestenen i vores fælles kulturarv. Derfor ser jeg frem til, hvordan EU får formuleret en ny strategisk ramme for den fælles kulturpolitik, som indtil videre har fået titlen Kulturkompasset for Europa.