AfD går ikke væk af sig selv. Men hvad gør demokratiet ved det?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Alternative für Deutschland (AfD) er en højreekstremistisk organisation. Det har den tyske efterretningstjeneste BfV netop slået fast i en rapport.

Det er ikke sket på baggrund af partiets modstand imod indvandringen, men fordi det ifølge efterretningstjenesten truer den demokratiske orden i landet ved at ville udelukke bestemte grupper fra at deltage i samfundet og tildele dem ringere retsstilling. Det er selvsagt udemokratisk og i strid med den tyske forfatning.

I teorien kan stemplingen bane vejen for et forbud mod partiet, hvilket nogle politikere også allerede har foreslået.

Elementer i partiet er uden tvivl frygteligt og farligt langt til højre. Det har Tyskland jo som bekendt meget, meget dårlige erfaringer med. AfD giver uden tvivl antisemitter, nationalister og demokratifjender et politisk hjem. Og så er den ikke længere. I hvert fald ikke for AfD’s politiske modstandere.

Men den er desværre lidt længere alligevel.

For sagen er, at AfD lige nu er Tysklands næststørste parti (i nogle målinger det største). Partiet repræsenterer næsten 21 pct. af tyskerne. Altså over hver femte tysker. De er selvsagt ikke allesammen ekstremister, men udgør givet en bred vifte af vælgere. Det giver simpelthen ikke mening at affeje over hver femte tysker som højreekstremist og så i øvrigt fortsætte som hidtil.

Derfor er udgrænsningen af AfD en stor demokratisk udfordring. For det er jo sådan med demokratier, at befolkningerne helst skal opleve sig være repræsenteret i den politik, der bliver ført. Og det er sådan med demokratier, at flertal ikke undertrykker og forbyder mindretal.

Og har vi egentlig ikke hørt alt det her om højrefløjspartier før? Jo, vi hørte det engang i Danmark, hvor dem, der var utilfredse med globaliseringen og indvandringen, blev dømt til aldrig at kunne blive stuerene.

Vi har hørt det fra Sverige, hvor de bestemmende partier med socialdemokraterne i spidsen igennem årtier nægtede at lytte til Sverigesdemokraternes vælgeres bekymringer og protester. Sverige er nu martret af bandekrige og parallelmiljøer og det land i Europa, hvor flest bliver skuddræbt.

Vi har hørt det fra Frankrig, hvor protesterne fra landområderne, der langsomt blev udmarvet, blev overhørt af storbyeliterne. Frankrig er i dag et land, hvor der eksisterer parallelsamfund uden for lov og ret, og hvor skolelærere bliver halshugget, hvis de underviser i Muhammed-tegningerne.

Vi har hørt det fra USA, hvor Demokraterne i årtier nægtede, at der skulle være et problem med indvandringen fra syd og fattigdom i landdistrikterne. Det var vigtigere for Demokraterne at fortsætte globaliserings-liberalismen og gå op i woke. Hillary Clinton kaldte Trumps vælgere for »en forsamling af ynkelige eksistenser«. Hvorfor Trump har kunnet slå Demokraterne to gange.

Udgrænsningen af AfD ligner derfor noget, der er prøvet før andre steder, men er endt rigtigt skidt. Demokratierne i Vesten skal med andre ord tænke sig godt om. Det er medgivet ikke en let øvelse.

For det liberale demokratis største svaghed er, at det kan blive brugt imod sig selv. Det ved tyskerne bedre end andre. 1933 er ikke engang 100 år væk. Derfor har de ekstra gode grunde til at slå ned på antidemokratiske kræfter.

Og der er uden tvivl antidemokratiske kræfter i AfD. Men der er også millioner af tyskere i partiet, der ikke er det. Millioner af tyskere, hvis stemmer skal høres, hvis man vil kaldes for et demokrati.

Derfor er udgrænsningen af AfD en stor demokratisk udfordring. Med kampen imod antidemokratiske kræfter følger der en fare for, at systemet selv bliver antidemokratisk.

Spørgsmålene, der nu står helt klare, er derfor: Hvad kan egentlig retfærdiggøres i forsvaret for demokratiet? Kan man udelukke over 20 pct. af befolkningen fra demokratisk indflydelse, uden at det får negative konsekvenser? Vil det ikke kun få AfD til at vokse yderligere, ligesom det er sket med højrefløjspartierne alle andre steder?

Hvis de magtbærende partier i Tyskland bliver ved med kun at henvise til ekstremisterne i AfD uden at tage over 20 pct. af befolkningens bekymringer alvorligt, så vil AfD givet kun vokse sig endnu stærkere. Ligesom Sverigesdemokraterne, Front/Rassemblement National og MAGA gjorde det i henholdsvis Sverige, Frankrig og USA.

Et parti som AfD går ikke væk af sig selv eller på grund af overvågning eller ulovliggørelse. Alle bør spørge sig selv, hvorfor så mange vælgere i så mange vestlige lande vælger højrefløjspartier i disse år?