Vi har altid hjulpet jer, når I kaldte. Vi har altid stolet på jer. Det er slut nu – vi er vidne til forræderi fra USA

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Selvbebrejdelse er en velkommen egenskab i de fleste af livets træfninger. At fortryde alt fra udsagn til gerninger til udeladelser, eller hvad man end har i sigte, er i familie med at blive klogere, at reflektere over egne gerninger, at gøre ondt godt igen, at revurdere.

Disciplinen udøves for fuld udblæsning i disse dage over vores forhold til USA og Trump-administrationen, hvor pensionerede diplomater i mit tv udtaler, at udviklingen kun er logisk og forventelig, og automatretorikken fra normalt ellers tænksomme politikere er, at det er vores egen skyld, fordi vi har undladt at investere i vores egen sikkerhed.

Jeg er lodret uenig. Hvad vi oplever fra USA og Trump i disse dage er decideret forræderi. Det er et brud med alle aftaler og al anstændighed og er et svigt af alt, hvad USA har stået for, og hvad USA har bedt os andre om at stå på mål for.

»Friends of the free world!«

Sådan sagde vores faste kontakt på den amerikanske ambassade, når vi som DSU’ere kom på besøg. Dengang i slutfirserne og starten af halvfemserne, hvor sjælekampen om fred, frihed, menneskerettigheder, atomraketter, fodnoter, oprustning, ulande, fattigdom og sultkatastrofer var på den daglige menu – dengang bad I om vores tilslutning og opbakning, og vi tilsluttede os jeres dagsorden, og vi stolede på jer og på, at vi havde fælles værdier og målsætninger for denne verden.

Og det var faktisk ikke uden omkostninger. USA’s fuck up i Asien med storstilet narkohandel, USA’s svinagtige adfærd i Latin- og Mellemamerika med afsættelsen af demokratisk valgte regeringer og indsættelse af højreorienterede morderiske regimer samt systematisk undergravelse af spæde afrikanske demokratier var velkendte, men vi stolede på, at det var fortid og fejlagtig håndtering og ikke udtryk for en blivende holdning. At det grundlag, som vi byggede samarbejdet på, var ønsket om opretholdelse af frihed og demokrati og frihandel og udbredelse heraf de steder i verden, hvor det var muligt.

Som sådan har vi set ud fra min optik gået hånd i hånd siden da. Og der er blevet leveret. På flotteste vis blev Berlinmurens fald håndteret, dengang USA havde en præsident, der hed Bush. En fredelig befrielse af millioner af frihedsberøvede central- og østeuropæere og endda med etableringen af demokrati i Rusland.

Da Saddam Hussein truede hele Mellemøsten, og USA kaldte på opbakning, var vi der. Da al-Qaeda angreb USA, definerede vi det som et angreb på vores fælles alliance, Nato – og stillede os på USA’s side. Der har ikke været én eneste gang, hvor vi har svigtet USA – vi har været der hver gang, I kaldte.

Jeg husker at have været på besøg i Nato-hovedkvarteret i 90’erne, hvor jeg blev sikkerhedsbriefet af russiske officerer, som var inviteret indenfor til permanent konsultation og samarbejde, og hvor amerikanske generaler fortalte os, at vores opgave bestod i at håndtere fredsdividenden.

At vi skulle opruste? Det var der ingen, der anbefalede os. Da USA forudså, at konflikthåndteringen ville rykke fra Europa og til Mellemøsten og måske Asien, ville man gerne trække tropper, som ikke længere var nødvendige i Europa, ud derfra, og det lød helt fornuftigt, ligesom vi blev opfordret til at optage flest mulige af de nylige befriede lande i Nato. Deal done!

I alle væsentlige internationale forhold har vi i Danmark og Europa stået sammen med USA, og vi har klart tilkendegivet, at vi endog gerne vil betale mere af regningen til Nato – uden at kræve igen, at USA så skal konsultere os i øget grad.

Vi er mange fra et bredt politisk spektrum, som har sat vores lid til, respekt for og loyalitet over for USA gennem årene. Hvad vi oplever i disse dage, er ikke en logisk udvikling endsige en undskyldelig udvikling som følge af verdens gang. Det er slet og ret forræderi.