Kvinders forkærlighed for deltid er næppe det, der udhuler velfærdssamfundet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad kom først: hønen eller ægget?

Havde Anne-Mette Barfod og professor Nina Smith stillet sig dette spørgsmål, havde de næppe set kvinders relative høje deltidsfrekvens som en hovedårsag til udhulingen af velfærdssamfundet, som det fremgår af interviewet med Nina Smith i Politiken på kvindernes kampdag den 8. marts.

Den høje deltidsfrekvens er jo også en følge af, at kvaliteten af omsorgen for børn og ældre er blevet udhulet, hvorfor primært kvinder er gået på deltid for at kompensere for dette. Og den lavere kvalitet af omsorgsarbejdet hænger også sammen med, at kvinder ofte vælger deltidsarbejde med personalemangel til følge på omsorgsområdet.

I betragtning af at Danmark er et af de EU-lande, hvor flest kvinder er på arbejdsmarkedet, er det svært at se danske kvinders relative høje deltidsfrekvens som en væsentlig årsag til udhulingen af velfærdssamfundet i Danmark. For hvad kom først: hønen eller ægget? Denne måske uløselige gåde – og lignende problemstillinger – tjener først og fremmest til at fjerne fokus på det, der kan handles på.

Hovedårsagen skal findes et helt andet sted: nemlig i politisk prioritering og dermed i den førte økonomiske politik. Centrale offentlige serviceydelser som omsorg, uddannelse og sundhed er blevet nedprioriteret. Nedprioriteringen er ikke primært sket til privat forbrug, men først og fremmest til at opbygge og vedligeholde et uholdbart stort overskud på betalingsbalancen.

I 2024 var betalingsbalanceoverskuddet på over 380 mia. kr., altså over 1 mia. kr. eller 1.000 mio. kr. i gennemsnit hver dag. Betalingsbalanceoverskuddet svarede i 2024 til 13 pct. af bnp.

Siden 2012 har vi hvert eneste år overtrådt EU’s regler for makroøkonomisk balance, idet der er ubalance, når betalingsoverskuddet over en treårig periode er over 6 pct. af bnp. Men denne ubalance lægger EU ikke nær så meget vægt på som underskud og gæld på det offentlige område, hvorfor der ikke seriøst er kommet en EU-reaktion!

I gennemsnit går der ca. 40.000 beskæftigede til at øge betalingsoverskuddet med 100 mia. kr. Derfor er der en oplagt vej til at sikre arbejdskraft til den offentlige sektors vigtige serviceydelser inden for omsorg, uddannelse og sundhed: Opskriv kronen, så betalingsbalanceoverskuddet reduceres med 100 eller 200 mia. kr. Men dette potente instrument går Nina Smith helt udenom, selvom det er det afgørende politiske instrument i Danmarks økonomiske situation.

Det interessante i denne sammenhæng er, at det gør de økonomiske vismænd ikke mere. I deres efterårsrapport fra 2024 giver de på side 174-75 klart til udtryk for, at det er på tide »at gentænke traditionelle holdninger«.

Det er holdningen til muligheden for at revaluere kronen, som vismændene hentyder til, givet det meget store overskud på betalingsbalancen og den manglende arbejdskraft på centrale velfærdsområder.