Plutokratiet er næsten en realitet i USA. Markedskræfterne er endt som en trussel mod demokratiet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Verdens tre rigeste mænd er tilsammen gode for i alt 900 mia. dollars. Elon Musk (SpaceX og X/Twitter), Jeff Bezos (Amazon og Washington Post) og Mark Zuckerberg (Facebook og Instagram) kommer ikke til at mangle salt til deres æg foreløbig.

De kommer heller ikke til at mangle magt og indflydelse. For udover hvad deres virksomheder og formuer giver dem, så har de med Trump som præsident fået en hidtil uset direkte adgang til magtens centrum.

Elon Musk støttede efter sigende Trumps kampagne med 500 mio. kr. I dag er han sat i spidsen for Department of Government Efficiency og er nu sammen med endnu en milliardær, Vivek Ramaswamy, i gang med at fyre, spare, fjerne og lukke så meget som muligt i den amerikanske centraladministration.

Men de er ikke de eneste. Trumps regering og administration er den til dato mest velhavende af slagsen. Flere af landets øverste embeder af besat af dollarmilliardærer. Mon ikke de kan få nogle skattelettelser for de rigeste og deregulering af markedet gennemført? Og mon ikke Trumps udenrigspolitik ikke kun handler om sikkerhed, men om at sikre amerikansk erhvervslivs adgang til gas og værdifulde mineraler og jordarter i Rusland, Ukraine og Grønland?

Det amerikanske demokrati er nærmest afløst af et plutokrati, et rigmandsvælde. Det har det givet været længe. Politik i USA har altid handlet om at skaffe enorme midler til at føre valgkamp og lave lobbyisme for. Men nu har rigmandsvældet nået et nyt niveau og er blevet åbenlyst for alle.

Vi lever i et økonomisk system, der ødelægger og polariserer samfund. Den rigeste ene procent af mennesker i USA ejer noget, der ligner 33 pct. af landets rigdomme. De seneste årtiers individualisering, globalisering og liberaliseringer har sat multinationale virksomheder og finanssystemet (og dele af den såkaldt kreative klasse) på steroider, mens andre dele af befolkningen lever fattigt og prekært. Al menneskelig historie fortæller os, at fattigdom og for store økonomiske forskelle er opskriften på uro og revolte.

Hvor stiller det os her i Danmark?

Det stiller os der, hvor vi skal tage vores sammenhængskraft meget, meget alvorligt. Danmark må ikke polariseres yderligere, og den økonomiske overklasse må ikke som i USA få mulighed for at sætte sig tungere på magten, end den allerede sidder.

For det første må virkeligheden i USA betyde, at vi anerkender, at markedskræfterne er endt som en trussel mod demokratiet. Heldigvis er vi langt bedre stillet i Danmark. Men selv her vokser uligheden, og sammenhængskraften smuldrer. Også vi har siden Murens fald grundlæggende levet i et finansielt og økonomisk system, der lader meget, meget få mennesker tjene ufattelige rigdomme og få umådelig stor magt. Og vi har levet i en kultur, der for enhver pris har ønsket at frisætte individet for enhver pris på bekostning af fællesskabet.

Vi må forstå, at vores demokratiske og tillidsbaserede kultur hviler på fairness, fællesånd og sammenhængskraft. Og vi må handle derefter. Trump og Musks hærgen må have klarlagt nu, hvor vigtigt det er, at vi ikke bevæger os i samme retning. Regulering, skatter og fordeling er nødvendigheder. Gevinster ved boligsalg skal beskattes for at stoppe den skævvridning, der allerede er kommet for langt. Provinsen skal have flere arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Markedskræfter og individer på steroider tjener ikke demokratier og nationer, kun de få, der i forvejen har for meget.

For det andet må vi sikre, at vores offentlige debat er fri, pluralistisk og uafhængig af de amerikanske milliardærers techvirksomheder. Det kræver stærke danske medier af forskellig observans og et stærkt DR som garant for saglig oplysning. Politikerne må hjælpe medierne til at sikre vores offentlige, demokratiske samtale. Desværre gør DR løbende en del for at underminere sig selv. Det må være den ny generaldirektørs opgave at ændre på.

For det tredje må vi sikre demokratiet nedefra. I denne sammenhæng lyder obligatorisk morgensang og lovgivning mod mobiltelefoner i folkeskolen måske som meget små ting. Men det er gode steder at starte. På samme måde må national historie og demokratisk bevidsthed få større vægt i pensum.

Grundtvig, dannelse, folkehøjskoler, folkeskolen og ytringsfrihed skal have status. Verdens højeste bogmoms på 25 pct. må sløjfes, så flere får råd til at købe bøger. Vi må sørge for, at vores børn ved, hvor de kommer fra, hvilke værdier deres danske kultur består af, og hvad der kræves af dem som borgere i et åbent demokrati.

Plutokratiet er næsten en realitet i USA. Det må ikke komme dertil her i Danmark.