DR vil gerne påføre nutidens danskere kolonial skyld for noget, som de intet har haft med at gøre
Hvem gjorde vi til slaver – og hvem er i grunden vi? Det er efter alt at dømme de store spørgsmål i DR's nye, stærkt omtalte dramadokumentar, som gerne vil påføre den danske befolkning kollektiv kolonial skyld.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Søndag ruller første afsnit af DR’s nye dramadokumentar ”Slave af Danmark” over skærmen, og i sagens natur ved vi endnu ikke, hvordan den er. Vi ved, at der har været inspiration og gennemgang af manuskriptet fra en konsulent, som er racist og bestemt ikke bryder sig om hvide mennesker, men vi ved ikke, hvad det har betydet for serien.
Det er dog ud fra den betydelige foromtale og DR’s egen heftige reklame for den nok muligt at gøre sig nogle forestillinger om produktet.
Et klart tegn på, at man er ude i en aktivistisk tilgang til kolonihistorien, er en konsekvent brug i dokumentaren af det konstruerede ord “slavegjort”, som er blevet anvendt i aktivistiske kredse i de seneste 10-15 år og er en oversættelse af det engelske ord “enslaved”.
Man bruger ordet for at lægge et ekstra lag på forståelsen af, at der har været tale om undertrykte mennesker, som er blevet slaver imod deres vilje. Så ved man godt, hvad klokken er slået. Brugen af ”slavegjort” er en meget stærk identitetsmarkør i det antikoloniale aktivistmiljø, vi finder i dele af universitetsverdenen og på venstrefløjen. Her vil man utvivlsomt klappe i hænderne over DR’s ”sensitive” sprogbrug, mens almindelige danskere må se undrende til. For hvornår har et eneste menneske nogensinde forestillet sig, at en slave var blevet det frivilligt?
Et andet interessant spørgsmål er den kollektive koloniale skyld, som DR åbenbart gerne vil lægge på den danske befolkning for slaveriet. Titlen ”Slave af Danmark” indikerer jo allerede, at det er Danmark som sådan, man vil bebrejde for overgrebene, selvom slaveejerne var nogle ret få virksomheder og rige familier, og den danske stats involvering mest bestod i at levere en slags erhvervsstøtte i form af militær og sikkerhed på De Dansk-vestindiske Øer.
DR oplyser, at de bl.a. gerne besvare spørgsmål som: ”Hvem var de mennesker, vi gjorde til slaver?” Men hvad er det mon i grunden for et “vi”? Det kan vel trods alt ikke være nutidens danske befolkning, som aldrig har gjort nogen til slaver. Så må det være den danske befolkning omkring 1750, hvor serien begynder.
Men langt hovedparten af den danske befolkning levede på landet, og temmelig mange af dem var stavnsbundne, hvilket i realiteten også var en slags slaveri. Styreformen var enevælde, så der var ikke rigtig nogen, der var blevet spurgt, om de støttede slaveriet eller ej. Og den almindelige danske fæstebonde ville nok være blevet noget overrasket, hvis han havde fået at vide, at han havde gjort nogen til slaver.
Man må snarere stille det spørgsmål, om DR ikke også burde interessere sig lidt mere for de nutidige danskeres egen historie, for den kan også være nok så brutal og ubehagelig, hvis det er det, man søger.
Men nu må vi se, hvad de har fået ud af det. Der er jo en teoretisk mulighed for, at det er en udmærket serie.