Fortsæt til indhold
Kommentar

Hvis beskæftigelsesministeren er blevet klogere nu, tør jeg ikke tænke på, hvad hun var før

Ane Halsboe-Jørgensen er sammen med resten af forligskredsen ansvarlig for en komplet amatøragtig lovændring, som alle har vidst ville ramme internationalt adopterede.

Chris HvidbergReklamemand, musiker, medlem af LA

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Tirsdag var en skør dag. Det var nemlig den dag, jeg blev bekendt med det nye kontanthjælpssystem og den dertilhørende arbejdspligt. Og én ting sprang i øjnene: Alle os internationalt adopterede, danske statsborgere, der er blevet hentet til Danmark siden 1968, var her sidestillet med indvandrere. Ikke med andre danske statsborgere. Nej, med indvandrere.