Storhed viser sig på den største scene

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ugens klumme skal for en gangs skyld ikke handle om politik – og så lidt alligevel – men om den amerikanske rapper Kendrick Lamars optræden til årets Super Bowl. Lamars optræden blev den foreløbige kulmination i konfrontationen mellem to af tidens største rappere, nemlig amerikanske Kendrick Lamar mod canadiske Drake.

Hvis man ikke har fulgt fejden mellem Kendrick og Drake minutiøst, så er historien kort fortalt, at de to er gået fra venskab og musikalsk samarbejde til en lyrisk duel, der over tid er eskaleret fuldstændig og nu er kendetegnet ved grove beskyldninger om hustruvold og pædofili. Eskalationen er også gået fra kunstens verden til virkeligheden, eftersom der har været skyderier foran Drakes hus, og den canadiske rapper har set sig nødsaget til at tage sin søn ud af skole grundet trusler.

Jyllands-Postens musikredaktør, Kasper Schütt-Jensen, skrev i forbindelse med offentliggørelsen af Lamars seneste album, ”GNX”, i november 2024, at Kendrick Lamar »fra begyndelsen af karrieren (har) udmærket sig ved at kunne forholde sig til andet end seksuel kunnen, byture og dyre biler«, og at »hans tekster stikker stadig dybere end de fleste kollegers«.

Netop med det afsæt kunne man have ønsket sig, at Lamar have vist mere kunstnerisk overskud og brugt musikkarrierens hidtil største scene på andet end det, de fleste kolleger også ville have gjort: sætte endnu et stød ind mod ærkerivalen, når nu muligheden bød sig på den store scene.

Der er relativ bred enighed om, at Kendrick Lamar allerede havde trukket det længste strå i skærmydslen med Drake. Af samme årsag var det næppe nødvendigt at få Lamars optræden til Super Bowl til at centrere sig om arvefjenden. At gøre Drake til omdrejningspunktet var efter min mening forudsigeligt og dermed også en anelse kedeligt.

At en så aktivistisk og politisk bevidst rapper som Kendrick Lamar på sit professionelle højdepunkt vælger at bruge sit krudt på Drake fremfor den tilstedeværende amerikanske præsident Trump – i øvrigt et novum i amerikansk historie, at den siddende præsident er på tilskuerpladserne under Super Bowl – har affødt en del kritik til venstre for midten i USA. Hertil kan man selvfølgelig sige, at Lamar altid agerer identitetspolitisk, og at det i øvrigt ikke skortede på politiske symboler og budskaber i løbet af den cirka 15 minutter lange optræden.

Tag bare den afroamerikanske skuespiller Samuel L. Jackson som Uncle Sam: indbegrebet af den amerikanske stat, som kan betegnes som mangt og meget, men sort er næppe det mest oplagte ordvalg. At en sort rapper – i øvrigt den første rapper nogensinde, der fik scenen for sig selv til et half time show – vælger at bruge en sort skuespiller som personifikation af Uncle Sam, selve symbolet på amerikansk patriotisme, er selvfølgelig et statement i sig selv. Det samme gør sig gældende for formationen af et amerikansk flag udelukkende bestående af sorte dansere. Det skal man bestemt ikke kimse af, symbolikken er ganske stærk.

Men der har jeg det nok lidt som den danske rapgruppe Suspekt: Det kan godt blive vildere. Særligt når du er på toppen, som det er tilfældet for Kendrick Lamar.

Jeg kunne eksempelvis godt have tænkt mig at se Kendrick Lamar og Drake på scenen sammen. Her kunne de have begravet deres musikalske stridsøkse og opfordret til forbrødring i en tid præget af amerikansk-canadisk splid og straftold på det politiske niveau. Det havde både været overraskende og mere overskudsagtigt end at bruge karrierens hidtil største scene til at gøre det forudsigelige og ydmyge en tidligere ven, som i forvejen var nede med nakken.

At vælge forsoningen havde ydermere været elegant. For spørgsmålet var ikke – som det ellers er blevet postuleret flittigt – om Kendrick Lamar ville turde at spille sit store hit ”Not like us”, som er én lang sviner mod Drake.

Det mere interessante spørgsmål var, om Kendrick Lamar var stor nok til at lade være. Det havde vist overskud og været et endnu større statement end at gøre det forudsigelige og nemme.

Desværre valgte Kendrick Lamar den nemme vej. Det ligner ham ellers ikke.