Vi kan ikke leve med DR, men vi har brug for DR

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den såkaldte dokumentar ”Grønlands hvide guld” har vist sig at være – endnu – en mindre katastrofe for DR.

Flere eksperter har underkendt dokumentarens regnestykke for, hvad Danmark skulle have hentet ud af kryolitminen på Grønland.

Det ligner et mønster. Dokumentaren ”Spies og morgenbolledamerne” fra 2022 blev på samme måde taget i ukorrektheder, ligesom ”Forfulgt af politiet” fra 2023 blev det. Den såkaldte ”spiralsag”blev med DR’s medvirken gjort til et helt »folkemord«.

Her jagtes åbenlyst skarpe vinkler, små sensationers drama og smukke billeder. Med kryolit-historien gør man sig ovenikøbet til aktiv medspiller i det grønlandske valg. Journalistisk integritet og fokus på public service-forpligtigelsen lader til at være glemt.

Samtidig lader en anden del af DR til at være blændet af en idé om, at DR skal være mester i hyggelig underholdning. Hvad laver programmer som ”Mormor på mandejagt”, ”Nak og æd”, ”Hjem til forvandling”, ”Klam”, ”Rigtige mænd” og ”Gift ved første blik” egentlig på DR?

Vi kan med andre ord ikke leve med DR, men vi har brug for DR. Derfor er det så frustrerende, at DR bliver ved med at spille sine modstandere flere kort på hånden. Det må stoppe nu. DR må gøre sig så uundværlig, som DR rent faktisk bør være.

Vi har brug for DR. Måske mere end nogensinde. For vi lever i tider med politisk uro og radikalisering, misinformation, fake news og svært gennemskuelig AI, der er ved at flå mediemarkedet fra hinanden og efterlade borgerne hver for sig med en tsunami af afrevne informationsstumper.

DR burde være den garant for sandhed og sammenhæng, vi har brug for.

Det er 100 år siden, at DR blev etableret med den ærværdige ambition, der fortsat gælder: at sikre danskerne redelig og troværdig information i offentlighedens tjeneste. DR er med andre ord sat i verden for at sikre og oplyse danskerne. Hverken misinformere med dokumentarer bygget på tvivlsomme oplysninger eller direkte usandheder eller bedøve dem med underholdning.

Det er heller ikke DR’s opgave at underminere Danmark. Magtkritik er en altafgørende vigtig ting, men det ligner næsten en agenda for DR at forbinde politiet med racisme, mænd som evigt grænseoverskridende, danskerne med imperialistisk udbytning og ukritisk understøtte alle minoriteter i deres offer-fortællinger og med vold vride historier skæve for at få dem til passe lige ind i den agenda.

På en dårlig dag kunne man komme til at kalde det hele for venstreorienteret aktivisme. Rent journalistisk må det også være tid til at stoppe jagten på ”offeret”, som alle historier åbenbart skal bygges op om. Der er brug for en helt anden slags opbyggelighed.

DR kunne med fordel skele til folkeskolen. Her er lige nu et mindre paradigmeskifte i gang, hvis den nedsatte ekspertgruppe ellers får magt som agt. Nøgleordene i deres forslag til fagfornyelse er kundskaber, engagement og myndighed. Eleverne skal engageres i deres kundskabstilegnelse med henblik på at gøre dem selvstændige og kritiske, samtidigt med at de får historisk og kulturel forankring.

Det kunne DR fint se som institutionens opgave at bakke op om og selvsagt brede ambitionen ud til også at gælde voksne danskere. Hysterisk vinklede dokumentarer og underholdning ud til en side altså.

Fokus på at udfordre seerne til at tænke selvstændigt og kritisk over samfundsmæssige problemstillinger, fremhæve fælles værdier og kulturelle referencepunkter, formidle dansk historie og kultur på engagerende måder, uddanne i mediekritiske kompetencer og kildekritik og skabe nysgerrighed på DR’s omfattende arkiv, så danskerne selv kan udforske den danske kulturarv. Ingen anden medieinstitution har de midler og muligheder til rådighed, som DR har.