Trump er ikke konservativ
Trump opfører sig snarere som en revolutionær end som en konservativ i forhold til Vestens grundlæggende erfaringer siden Anden Verdenskrig, ligesom hans manglende respekt for retsstaten må vække bestyrtelse hos enhver med en konservativ tankegang.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der foregår i disse dage og uger en debat om, hvordan danske konservative/borgerlige skal stille sig til Donald Trump, som jo formelt set er en slags amerikansk konservativ – i hvert fald fra et parti, som traditionelt har været det store konservative parti i USA.
Trump er dog afgjort ikke konservativ, snarere en slags revolutionær, som tilsyneladende ikke har nogen skrupler ved at kuldkaste det eksisterende alliancesystem, der har tjent den vestlige verden godt siden 1945.
For en konservativ må det vække bestyrtelse, da al udvikling bør tage udgangspunkt i erfaringen. Og vores erfaring er, at Vesten har en enorm interesse i at stå sammen baseret på den filosofiske og demokratiske tradition, vi deler. Et Vesten, som i forvejen er presset i verdenspolitikken, står kun svagere, hvis vi ikke står sammen. Og det er svært at stå sammen med såkaldte venner, som gør krav på dele af vores territorium.
Vi har også den erfaring og grundlæggende holdning, at nationalstaten er grundlaget for velfungerende og harmoniske samfund. Og ligesom vi værner om vores nationalstat, udviser vi også respekt for andres nationalstater. Men Trump respekterer ikke nationalstaten og fremsætter territoriale krav og provokationer på løbende bånd. For en dansk konservativ må Trumps krav om at overtage herredømmet over Grønland naturligvis vække bestyrtelse.
Opbakning til grundlæggende retsstatsprincipper er også grundlæggende i konservativ tankegang. Den besynderlige amerikanske tradition – som mere minder om træk fra europæisk enevælde, vi for længe siden har forladt – hvor den siddende præsident har ret til at benåde dømte forbrydere, er i grundlæggende modstrid med retsstaten.
Og endnu mere problematisk bliver det naturligvis, når Trump benåder hundredvis af mennesker, som har medvirket i et angreb på landets lovgivende forsamling, hvis ukrænkelighed man naturligvis bør værne om.
Er der så slet ikke konservative elementer i Trumps politik, som man bør anerkende? Jo, opgøret med woke og forsøget på at introducere en fungerende amerikansk indvandringspolitik er naturligvis fornuftige konservative elementer.
Det er dog svært at overføre en til en til danske eller europæiske forhold, da USA har været meget længere ude på wokeismens overdrev end vi – med masser af programmer, som giver særlige – anti-meritokratiske – rettigheder til minoriteter m.m., og hvis indvandringspolitik længe har været fuldkommen ude af kontrol.
Men der er ingen tvivl om, at vi godt kan anerkende de dele af Trumps politik, som er fornuftige, uden at vi dermed legitimerer alt det, som vi bestemt ikke bryder os om.
Vi står famlende over for, hvordan vi skal forholde os til et politisk fænomen som Donald Trump, og vi kan heller ikke udelukke, at hans brutale facon kan have visse positive konsekvenser for verdenspolitikken.
Men for første gang siden Anden Verdenskrig er det meget svært at se den amerikanske præsident som en ven og allieret – og en del af en konservativ tradition i vores forstand er han i hvert fald ikke.