Jeg er virkelig ked af at have fået ret

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Tænk tilbage til januar 2024: Den svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, holdt i begyndelsen af måneden en brandtale, hvori han ruskede op i svenskerne med formaninger om, at krigen kunne komme til Sverige, og at det var nødvendigt for alle i samfundet at tage et ansvar for at være forberedt.

Det satte gang i den offentlige debat herhjemme om borgernes rolle i det samlede beredskab, og regeringen kom under pres fra mange sider for ikke at handle tilstrækkeligt hurtigt og effektivt på det skærpede trusselsbillede.

Selv mødte jeg forsvarsminister Troels Lund Poulsen i ”Debatten” på DR2 i begyndelsen af februar. Det var dengang, hvor han stadig gentog FE’s vurdering af, at der ingen direkte militær trussel mod Danmark var, som et salmevers.

Jeg fremførte det synspunkt, at der også kunne ske mange ubehagelige ting lige under tærsklen for traditionel krig, og at vi herhjemme derfor burde fokusere mere på bred samfundssikkerhed for at robustgøre Danmark mod en bred vifte af trusler. Min pointe var, at modstandsdygtighed kan fungere som afskrækkelse af en potentiel modstander, fordi effekten af hybride angreb derved bliver mindre og ikke vil være ”investeringen værd”.

I programmet spurgte jeg bl.a. ministeren til Danmarks efterlevelse af Natos syv resiliensmål, hvoraf et omhandler robust vandforsyning, som – ligesom elforsyning og dataforbindelser – udgør vores moderne samfunds centralnervesystem. Uden drikkevand, strøm og internet holder samfundet hurtigt op med at fungere, og det handler i høj grad også om Danmarks evne til at understøtte militære operationer i Nato-regi i krise- og krigstid.

Dengang fik jeg ikke nogen klare svar udover vage formuleringer om, at det skulle vi nok også til at kigge lidt på i Danmark. Ministeren lyttede dog til den fortsatte kritik og udsendte i midten af juni folderen med kriseråd til danskerne, herunder en anbefaling til borgerne om at have vand på lager derhjemme i flasker eller dunke til tre døgns forbrug.

Jeg har selv utallige gange forsvaret idéen om borgernes rolle i det samlede beredskab over for kritikere, som mente, at det ikke ville nytte meget med vand og dåsemad i kælderen over for Putins atomvåben.

Til det har jeg sagt, at et hjemmeberedskab ikke handler om at overleve den ultimative katastrofe, men om at bidrage til samfundets samlede evne til fortsat at kunne fungere så normalt som muligt under kriser. Her er vi tilbage ved den afskrækkende virkning: Hvis danskerne generelt er robuste nok til at klare sig selv, hvis vandforsyningen, elektriciteten eller internettet ryger, kan vi som samfund blot trække på skuldrene og fortsætte, som om intet var hændt, hvis nogen forsøger at forstyrre vores samfundskritiske funktioner.

Helt overordnet tog danskerne rigtig godt imod myndighedernes kriseråd, og selv om der stadig er plads til forbedring, er mange flere borgere i Danmark i dag forberedt på lidt af hvert end for bare et år siden. Nu er Center for Cybersikkerhed (CFCS) så udkommet med en ny trusselsvurdering for vandsektoren, og den er bemærkelsesværdig.

I slutningen af december 2024 udførte en pro-russisk cyberaktivistisk hackergruppe ifølge rapporten nemlig et angreb på et mindre dansk vandværk med det resultat, at »nogle kunder stod uden vand i flere timer, og at et vandrør sprang som resultat af forhøjet vandtryk«.

Det lyder måske rimeligt uskyldigt, men selv om ingen af beboerne i de 450 berørte husstande forhåbentlig led voldsom overlast, viser hændelsen med al tydelighed, at jeg desværre havde ret for et år siden: Vores samfund var sårbart, og der er nogen derude, som vil påføre os skade.

CFCS vurderer, at pro-russiske cyberaktivister er opportunistiske i deres fremgangsmåde, og at det pågældende vandværk nærmere blev ramt på grund af sit lave cyberbeskyttelsesniveau end som et resultat af grundig overvejelse.

Formålet er at få opmærksomhed i vestlige medier, og selv om disse hackergrupper ikke officielt arbejder for den russiske stat, plejer de alligevel officielle russiske interesser, formentlig under en vis beskyttelse af staten.

Det overordnede formål med sådanne kampagner er at påvirke den danske befolkning og beslutningstagerne, sådan at støtten til Ukraine i krigen med Rusland svækkes.

Borgernes opbakning til de politiske ledere og tilliden til myndighederne undergraves langsomt, hvis trykket i hanen for ofte falder, fordi nogen er trængt ind i det lokale vandværks operationsteknologi.

Derfor er det afgørende for sammenhængskraften, at hele samfundet inddrages i det samlede beredskab.

Det er godt, at borgerne nu i højere grad kan klare sig selv i nogle dage, hvis vandforsyningen svigter, men sikkerhedsniveauet i sektoren skal også styrkes, sådan at vi får flere forsvarslinjer i kampen mod de digitale trusler.

Ellers indbyder vi til angreb i stedet for at afskrække dem.