Drabet på amerikansk topchef får alle alarmklokker til at bimle

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I sidste uge blev den amerikanske forsikringsselskabschef Brian Thompson skudt ned på åben gade i New York på vej til en investorkonference. Brutalt. På klos hold. Et liv sluttede, en hustru blev enke, og to børn mistede deres far. En indiskutabel tragedie.

Siden fulgte en menneskejagt på morderen, som stoppede i mandags, hvor en 26-årig student blev anholdt og sigtet for drabet. Men både inden hans anholdelse og også her bagefter har vi set en reaktion fra i hvert fald en del af den amerikanske offentlighed, som bør få alle alarmklokker til at ringe, og som det amerikanske politi da også har fastslået, at man tager meget alvorligt.

For reaktionen på det koldblodige drab var ikke, som den plejer at være. Tværtimod faktisk. Og det handler alene om, hvem den dræbte var – og måske i endnu højere grad: Hvem han arbejdede for og bliver set som en repræsentant for. Nemlig forsikringsbranchen.

»I dag sørger vi over United Healthcares topchef Brian Thompsons død, skudt ned … hov, nej vent – i dag sørger vi over de 68.000 amerikanere, der dør unødvendigt hvert år, så forsikringsbosser som Brian Thompson kan blive multimillionærer,« skrev en underviser på Columbia School of Social Work på det sociale medie X.

»Det er fucked up at se så mange fejre et mord. Ingen her har retten til dømme, hvem der skal leve eller dø. Den ret er forbeholdt forsikringsselskabernes AI-algoritme, der er designet til at optimere deres fortjeneste på vores helbred,« skrev en anden med raseriet dryppende ned i tastaturet. Så er banen ligesom tegnet op.

Da Brian Thompsons arbejdsgiver, forsikringsselskabet United Healthcare, skrev et opslag på Facebook, hvor de mindedes den dræbte, var grine-emojierne i markant overtal. 57.000 af 62.000 reaktioner på opslaget var grineemojis, skrev CNN. Og langt de fleste kommentarer var uden sympati, men tværtimod fulde af angreb på en forsikringsbranche, som mange i USA er kommet til at hade, og som United Healthcare er en af de mest prominente repræsentanter for. Hvert år forsikrer United Healthcare omkring 50 mio. amerikanere, omsætter for 280 mia. dollars og havde sidste år et overskud på 22 mia. dollars.

Foruden dem, der dør, betyder de høje priser hvert år, at hundredtusindvis af amerikanere går personligt konkurs på grund af sundhedsregninger, og heraf mister mange deres hjem, har britiske The Guardian berettet.

Det satte den sigtede fokus på ved at have ridset ordene »deny«, »defend« og »depose« ind i patronhylstrene, der blev efterladt på gerningsstedet. De ord refererer åbenlyst til en bog med titlen “Delay, deny, defend. Why Insurance Companies Don’t Pay Claims and What You Can Do About It”, som beskriver, hvordan forsikringsselskaberne i USA forsøger at slippe for at udbetale penge til deres forsikrede. Den bog er siden drabet strøget op ad bestsellerlisterne.

Og mens drabet har sat fokus på forsikringsselskabernes metoder, har den sigtede omvendt fået hundredtusindvis af onlinefølgere, og på sociale medier hyldes han af mange som en helt og ikke som den morder, han er. Der bliver delt en syndflod af humoristisk meme-indhold om alt fra hans italienske baggrund over hans attraktive udseende til de matadorpenge, han havde efterladt i sin rygsæk, og der sælges merchandise med billeder af ham, mens der samles hundredtusindvis af kroner ind til hans forsvar i den retssag, der er på vej.

Hvad i alverden er det, der foregår? Hvordan blev den dræbte den onde – eller i hvert fald en, som mange er ligeglade med – og hvordan blev morderen den gode? Jeg siger ikke, at hele den amerikanske befolkning ser sådan på det, men en del gør. Og det er alarmerende ud over det sædvanlige. For hvad er det så for et samfund, det amerikanske samfund er blevet?

I de seneste dage er der blevet hængt “Efterlyst”-plakater op i New York med andre forsikringsbossers ansigter på. Det er svært at se det som andet end en direkte trussel. Det vidner alt sammen om det opsparede had, der er i den amerikanske befolkning. Det vidner om den magtesløshed, som alt for mange føler. Det vidner om et økonomisk system, som for mange er uretfærdigt. Det vidner om et samfund i total ubalance. Og det efterlader ikke mindst politikerne og samfundets bærende aktører med en hel enorm opgave i at genetablere et samfund, hvor mord ikke er noget, man hylder, og hvor noget så hverdagsagtigt som forsikring ikke er noget, der kan gøre folk til mordere eller blot trolls på internettet.

Indtil videre har svaret fra forsikringsselskaberne været blandet. Personlige oplysninger om selskabernes topchefer er flere steder fjernet fra deres hjemmesider. Forståeligt nok. Utvivlsomt vil sikkerhedsvagter og andre sikkerhedsforanstaltninger blive en del af endnu flere topchefers ansættelsesvilkår. Et andet forsikringsselskab har allerede rullet varslede stramninger tilbage. Men forhandler man med mordere? Det virker jo sådan.

På en konference i New York forleden fastslog topchefer fra Pfizer og Amazon ifølge Reuters, at sundhedsbranchen nu tager et skridt tilbage for at forstå patienternes oplevelser bedre: »Vores sundhedssystem skal være bedre. Der er mange ting, der burde forårsage raseri. Men mordet skulle ikke være sket. Der må ikke være denne falske moralske sidestilling,« lød det blandt andet.

Og det siger det måske bedst. Og det viser i hvert fald, at status quo er ikke en tillokkende mulighed. Men det er helt uudholdeligt, at det skulle tage et drab, før så mange kunne se det.