Hvad ønsker beredskabsministeren sig til jul?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i de kommende uger sætter sig til forhandlingsbordet med Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg, er ønskelisten lige så lang som både ministerens og udvalgets titel.

Der skal kul under kedlen, for Danmark er bagud på point, når man sammenligner status for samfundssikkerhed med de øvrige nordiske lande, og med de naturskabte trusler, vi står over for, nytter det ikke noget fortsat at gå og glæde sig over, at det danske redningsberedskab er blandt de absolut billigste i Europa.

Opgavebunken på ministerens bord er stor, men spørgsmålet er, om han har fået de nødvendige muskler og de midler, som Troels Lund Poulsen så rigtigt beskrev som en forudsætning i ”Debatten” på DR2 tilbage i januar. Ellers var der jo ingen grund til at skære beredskabet ud af Forsvarsministeriet – medmindre det bare var en skrivebordsøvelse for endegyldigt at slå hånden af stedbarnet.

Hvis jeg var beredskabsminister, ville jeg gå til forhandlingerne med både langt og kort lys på. Vi er mange, der gennem den seneste tid har peget på et svagt vidensniveau og kortsigtede løsninger om et systemisk problem for dansk samfundssikkerhed og beredskab.

Derfor ville første punkt på min ønskeseddel til forliget være nedsættelse af en beredskabskommission bestående af både politikere, embedsværk, interesseorganisationer, praktikere og akademikere til at analysere organiseringen og indretningen af dansk beredskab i et perspektiv, som rækker frem mod f.eks. 2040. Lad os nu få en ærlig og åben debat på et sagligt grundlag om de civile komponenter i det nye totalforsvar, som må og skal opbygges.

Den norske totalberedskabskommission, som aflagde rapport i juni 2023, kan tjene som inspiration: 464 sider fyldt med gode betragtninger og relevante anbefalinger under overskriften ”Nu er det alvor.”

Dernæst ville jeg ønske mig en grundig sårbarhedsudredning ledet af kompetente folk i Beredskabsstyrelsen og Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som med etableringen af det nye ministerium i slutningen af august 2024 endelig er kommet under både samme fysiske og forvaltningsmæssige tag.

De to analysearbejder bør samtænkes optimalt, sådan at rapporterne tilsammen kommer til at udgøre det fundament, fremtidens beslutninger om et stærkt og robust dansk samfund skal træffes ud fra. Det er ikke, fordi jeg elsker kommissioner og udredninger, men fraværet af sag- og faglighed på området overlader i for høj grad processen til interesseorganisationers lobbyister og politiske særinteresser, og det kommer ikke altid samfundet som helhed til gavn.

Disse to øverste punkter på min ønskeseddel ville jeg prioritere at igangsætte hurtigst muligt og med en relativt stram deadline, f.eks. om halvandet år. På den måde kan der i slutningen af 2026 indgås et større og mere vidtgående samfundssikkerhedsforlig på et langt bedre vidensgrundlag.

Jeg tror nemlig ikke, at jeg som minister ville begynde at pille ved de grundlæggende udfordringer på beredskabsområdet allerede nu.

Der er et uafklaret og spændingsfyldt forhold mellem det statslige og kommunale ansvar, som kalder på en grundlæggende omorganisering, men det er ikke noget, man bare lige gør efter tre måneder i jobbet, mens organisationen stadig er under opbygning med en helt ny departementschef ved roret.

En egentlig strukturreform inden for samfundssikkerhed vil også kræve større parlamentarisk fokus, hvilket først kommer, når der nedsættes et egentligt samfundssikkerheds- og beredskabsudvalg i Folketinget, som ikke også skal beskæftige sig med de forsvarspolitiske forhold.

Der er til gengæld masser af andre områder, der kan og bør handles på allerede nu. Væsentlige dele af dansk cybersikkerhed er flyttet over i det nye ministerium, og hvis det er korrekt, som medierne på det seneste har rapporteret, at Center for Cybersikkerhed som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste for indeværende er udsat for besparelser i et sådant omfang, at man er nødt til at opsige faglige abonnementer for at holde omkostningerne nede, så ville jeg nok bruge en del af mine ministerkræfter på dette område.

Overvågning og beskyttelse af maritim kritisk infrastruktur er et andet meget aktuelt emne, som det ville stå højt på min ønskeliste til forligsforhandlingerne at få fremdrift i. Endelig har Torsten Schack Pedersen fået overdraget ansvaret for både kystredningstjenesten og havmiljøberedskabet, som begge har været nedprioriteret og underfinansieret gennem årtier i Forsvarsministeriet.

Her er spørgsmålet, om ministeren tør tage det kætterske ord i sin mund og ønske sig en egentlig dansk kystvagt til jul. Jeg turde godt.

Det er på tide at samle både myndighedsansvaret og de operative maritime kapaciteter i en egentlig Danish Coast Guard med hvide skrog og skrå striber på siden. Når det tidligere er blevet foreslået at etablere en dansk kystvagt, har modsvaret fra skiftende forsvarsministre været, at ”flåden kan være kystvagt, men en kystvagt kan ikke være flåde”, og det er for så vidt korrekt, for en civilpræget kystvagt vil aldrig kunne hævde suverænitet og udkæmpe søslag.

Problemet er bare, at man gennem de seneste årtier har valgt, at flåden IKKE har skullet være kystvagt. Konsekvensen er, at det danske havmiljøberedskab i dag ikke lever op til de internationale konventioners krav om responstid og opsamlingsevne, og at redningsfartøjerne er så gamle, at fiskerne på havet ikke længere kan regne med at blive reddet, hvis uheldet er ude.

Jeg har tidligere identificeret mig som ”skeptisk optimist” i forhold til etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det gælder stadig, for jeg synes, der kommer mange rigtige ord ud af munden på ministeren. Et af dem er ”erfaringsopsamling”, for der er vitterligt behov for at styrke lysten og evnen til at lære af hændelser herhjemme.

Det bliver i den forbindelse spændende at se resultatet af den proces, som angiveligt er sat i gang oven på det store nedbrud hos TDC for nylig. Forhåbentlig bliver produktet mere informativt og konstruktivt end erfaringsopsamlingen efter snestormen på E45 i januar, som direkte blev nævnt af regeringen som en begrundelse for at oprette det nye ministerium.

Hvis jeg var minister for samfundssikkerhed og beredskab, ville jeg altså sørge for at tænke både kort- og langsigtet ved forhandlingsbordet.

Lad nu være med at spilde krudtet på at diskutere, hvor mange meter watertubes, der skal indkøbes til næste stormflod, og om der skal ligge et beredskabscenter eller ej på Fyn. Det er små krusninger på usikkerhedens frådende hav.

Få i stedet styr på cybersikkerheden og den kritiske infrastruktur med det samme, læg an til en dansk kystvagt på lidt længere sigt, og sørg så for, at vidensgrundlaget styrkes frem mod næste forlig med en beredskabskommission og en sårbarhedsudredning. Men nu er jeg – heldigvis – jo ikke minister, og derfor sender jeg bare mine input til ønskelisten videre og ønsker god fornøjelse med forhandlingerne og forhåbentlig en glædelig beredskabsjul!