Stik mig en granat i julegave; verdenskrigen står for døren
Julen er et glimt, hvor vi glemmer uvenskab og konflikter for at samles om det, der binder os sammen. Det viste soldater på begge sider af fronten juleaften 1914.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvad sker der for verden?
2024 kan vi vel med rette – efter inspiration fra den nu afdøde engelske dronning Elisabeth II – tillade os at kalde for et »annus horribilis«. Et skrækkeligt år.
Ud over en truende klimakatastrofe, så har der været krig, ballade og bomberegn i store dele af verden, og den amerikanske politolog Francis Fukuyamas berømte konstatering af, at det liberale demokrati har sejret af h til og gjort en ende på ideologiernes kamp, har for alvor lidt et skibbrud.