Vismændene er kommet tæt på sandheden

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vismændene er i deres seneste konjunkturrapport, ”Dansk Økonomi Efterår 2024”, kommet tæt på sandheden – min vurdering – i to afgørende økonomiske hovedspørgsmål.

På side 6 og 18 står der om økonomiske ubalancer: »Det var senest tilfældet ved finanskrisen, hvor indenlandsk skabte ubalancer (før finanskrisens udbrud ved især en alt for slap finanspolitik, min tilføjelse) var den væsentligste årsag til det store tilbageslag i Danmark.«

Et væsentligt medansvar herfor havde de daværende vismænd, idet det i juni 2006-rapporten – altså op til finanskrisens udbrud – sammenfattende af overvismanden blev anført:

»Formanden understregede, at prognosens hovedscenario er en ”blød landing”, hvilket er baggrunden for, at formandskabet ikke diskuterer et muligt behov for en finanspolitisk stramning.«

Så selv om dansk økonomi dengang var mere end overophedet, skulle en finanspolitisk stramning ikke engang diskuteres! Denne fatale fejlvurdering har jeg gang på gang kritiseret, lige siden den blev fremført, nok mest udførligt i 50-års jubilæumsskriftet til Det økonomiske råd fra 2012. Men hidtil er kritikken heraf indigneret blevet afvist af en række nu tidligere vismænd. Men langt om længe er vismændene nu kommet tæt på sandheden – og det skal de roses for.

Det andet hovedemne, hvor vismændene er kommet tæt på sandheden, er relevansen af at diskutere en opskrivning af kronen i vores nuværende situation med mere end fuld beskæftigelse, fare for en løn-pris-spiral og uholdbare store overskud på betalingsbalancen med et overskud på mere end 1.000 mio. kr. om dagen. Dette får vismændene til at konkludere, side 174, at det giver anledning til: »at gentænke traditionelle holdninger til forhold som lønkonkurrenceevnen.« Det er nye toner fra vismændene og også tæt på sandheden.

Lønkonkurrenceevnen bestemmes af udviklingen af lønniveauet på det danske arbejdsmarked i forhold til lønniveauet på vores eksportmarkeder samt af udviklingen i kronekursen.

Traditionelle holdninger har været, at lønkonkurrenceevnen i hvert fald ikke skulle forringes. En gentænkning er derfor det samme som at foreslå, at det bør overvejes at forringe lønkonkurrenceevnen. Det kan ske ved relativt store danske lønstigninger eller ved en bedre kronekurs gennem en revaluering. En revaluering med prisdæmpende effekt vil ikke blot øge realindkomsten for personer på arbejdsmarkedet, men også for personer på overførselsindkomst, bl.a. pensionister.

Heraf må jeg slutte, at vismændene givetvis mener, at det er en opskrivning af kronen, der bør diskuteres, da det dels reducerer risikoen for en løn-pris-spiral og dels også kommer personer, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet, til gode.

Det er ikke let for vismænd at lægge op til en diskussion af kronekursen, dog betydeligt lettere, når det som nu er en revaluering, der er relevant, og ikke som bl.a. i 1970’erne en devaluering.

Vismændene har da også fået formuleret det så elegant ved kun indirekte at pege på kronekursen via brug af lønkonkurrencebegrebet, at det i hvert fald indtil videre ikke har skabt debat og heller ikke mødt modstand, hvilket selvfølgelig også kan hænge sammen med, at disse centrale bemærkninger ikke er blevet forstået i al almindelighed.

Jeg har i hvert fald ikke læst om disse nye toner fra Dansk Økonomi Efterår 2024. Det betyder bl.a., at de nye toner mangler at blive kendt og udbredt til befolkningen. Igen ros til de nuværende vismænd.