Når tidligere ægtefæller opfører sig som voksenbabyer i kampen om børnene

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg kender én, der lige har været i retten. Lad os kalde vedkommende for Hanne.

Og hvorfor var hun så i retten? Det var hun såmænd, fordi hun gerne ville have mere samvær med sine to børn, som hun fik med sin eksmand, der altid har haft børnene mest.

Hanne krævede ikke mere samvær med børnene end eksmanden. Ikke engang 7/7. Hun ønskede blot en lidt mere ligelig fordeling. Men næh nej, det ville eksmanden ikke være med til. Og tidligere mæglinger i Familieretshuset var mislykkedes. Derfor var de i retten.

Lad mig her lige nævne, at Hanne hverken er psykopat, stofmisbruger eller kriminel. Hun er faktisk ret velfungerende med både forlovet, bonusbarn, ejerbolig og fast job med en fin indtægt. Dvs. der var ingen alarmerende grund til ikke at tildele hende mere samvær.

Det mente familieretten heller ikke og gav derfor Hanne medhold. Så nu skal hun og eksen dele børnene i en 9/5-ordning. Og nej, det er ikke Hanne, der får de ni dage – hun får fem. Jeg undrer mig i øvrigt over, at eksmanden hellere ville i retten end at unde sin ekskone børnene i 5 af 14 dage, men sådan er vi jo så forskellige.

Men dejligt for Hanne at få medhold. Det knap så dejlige er, at hun selv skal betale sagsomkostningerne på ca. 30.000 kr. (var sagen blevet anket, var det blevet endnu dyrere!).

Hendes eksmand skal betale nul kroner. Jeg er godt klar over, at ubemidlede personer får fri proces. Men dels er han ikke en forarmet hjemløs, men derimod en etableret akademiker. Og dels forekommer det mig ekstremt urimeligt, at Hanne – selv med en fin indkomst – tvinges til at betale 30K for samvær med sine børn. Ikke for nye bryster. Ikke for en Gucci-kjole. Nej, for mere tid med sine børn. Ene og alene, fordi eksmanden uden selv at have det fjerneste på spil nægtede Hanne sølle fem dage med børnene.

Det virker også topurimeligt, at Hanne fast skal betale børnebidrag på 5.800 kr. til eksmanden, der i forvejen får børneydelserne på 2.128 kr. og formentlig også de skattefrie børnetilskud på 1.618 kr. som enlig forsørger (alle nævnte beløb er pr. måned). Urimeligt, fordi han har et økonomisk incitament til bevidst at gå efter en skæv samværsfordeling. Ved 7/7- og 8/6-ordninger fastsættes der nemlig normalt ikke børnebidrag. Dvs. eksmanden mister penge og måske også fripladser i børnenes institutioner, hvis han indvilliger i en mere ligelig fordeling.

Der er simpelthen tale om en skrupskør systemfejl, når en mand med en opførsel som en forkælet voksenbaby kan påføre sin ekskone sådanne kæmpe udgifter for at være sammen med sine børn. At hele sagen har taget over et år, er mildest talt heller ikke optimalt. Og lige så skørt er det, at eksmanden som enlig far kan have flere penge til rådighed end forældre i faste parforhold.

At jeg kender Hanne, gør ingen forskel. Jeg ville mene det samme, hvis det gik ud over nogen, jeg ikke kendte.

Eller hvis der var tale om en mand … hvilket faktisk er tilfældet her.

For jeg har løjet: Personen, jeg kender, er ikke en kvinde, men en mand. Alt andet er dog sandt. For de fleste gør det forhåbentlig ingen forskel.

Men hvis du først var indigneret over ovenstående og nu lige pludselig ikke længere føler samme indignation – blot fordi det er en far og ikke en mor, der rammes – bør du straks få kønskalibreret din retfærdighedsradar. Fædre er nemlig også en slags mennesker.