Trump vinder – desværre
I skrivende stund vises der videoer af Trump bag rattet i en skraldebil. Han, milliardæren, tager hånen på sig. Derfor vinder han.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den morgen ringede redaktøren ved femtiden, men han vækkede mig ikke. Jeg var lysvågen, og det vidste han utvivlsomt godt. Folk med hang til CNN sov ikke meget den morgen, hvor stormen på Kongressen fyldte skærme og sind med vanvid og vold. Hvad var det, der skete? Hvordan kunne det ske? Var det amerikanske demokrati ved at afgå ved døden? Jeg stod op og skrev om det med en ildevarslende fornemmelse af, at noget var gået i stykker.
Hvad søren var det, der skete?