Rewilding er en fiasko

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ni sting. Brækket kraveben. Trykkede ribben. Indlæggelse på intensiv. Genoptræning. Alt sammen konsekvenser af dyr bag hegn som pludselig angriber mennesker. Og det er vel og mærke ikke de folk, der dagligt arbejder med dyrene, men derimod helt almindelige folk, der er ude at gå tur i den danske natur.

Den natur, som for få år siden var uden indhegninger, men nu er, efter smarte biologer har overbevist et flertal her på Christiansborg om, at naturen skal hegnes ind, og bag hegnet skal der udsættes store græssere, som skal leve som vilde dyr.

Og det må siges at være lykkedes, for dyrene er blevet så vilde, at når man ikke at flygte som menneske, ja, så er risikoen desværre til stede for, at man kommer alvorligt til skade. Konsekvenserne bliver, at folk bliver udelukket fra at komme ud i naturen, for i stedet har man sat store græssere bag hegn.

Dyrenes opdrag er, at deres liv skal bruges på at nedgræsse et større område, så billen og blomsten i stedet kan gro. Og som en slags sidegevinst kan den angribe de mennesker, der bare følger en vandresti ude i naturen og ikke har fagligt kendskab til dyrenes signaler og farepotentiale. Når der ikke er mere føde til de store dyr, tager man dem ud til aflivning, og nye sættes ind.

De kendte tilfælde, hvor folk er kommet til skade, er sket med køer. Men bag hegn udsætter man også f.eks. elg og bison. Og der behøver man ikke den store fantasi for at kunne regne ud, at skaderne potentielt vil lure lige om hjørnet. Og at farerne, også selvom de er rigeligt store med køerne, er endnu større. Hvem har lyst til at komme i konflikt med en tonstung bison? Eller stifte bekendtskab med en 700 kg elg, der kan forsvare sig over for en bjørn?

Men det er desværre blevet således, at man nu indhegner naturen, ikke for at vi ikke skal gå derind, men for at dyrene ikke løber væk, samtidig med at det begrænser folks muligheder for at færdes i naturen.

Er man f.eks. vant til at gå tur et specielt sted med ens hund, som nu er blevet udlagt som sted, hvor de store græssere skal færdes, så skal man først finde en låge, man kan gå ind ad, og ja, så anbefales det samtidig, at man nu gør det uden sin hund. For hunden er som en magnet for en aggressiv ko med kalve, der ser den som en trussel.

Og selvom man går uden hund, så er der absolut ingen garanti for, at koen ikke alligevel anser en som en trussel, som den uden varsel angriber. Eksemplerne er der, at en ko har angrebet et menneske, der ikke var sammen med en hund.

Hele idéen om naturgenopretning eller rewilding, som det så fint hedder, er allerede en fiasko, medmindre succeskriteriet selvfølgelig er, at man ikke mener, det skal balanceres med menneskenes mulighed for at færdes frit og sikkert i naturen.