Nu kan vi mærke det: Temperaturen kan ikke holdes nede
Den målsætning, som verden blev enig om i Paris i 2015, er under stærkt pres. Forventningen om, at det ville være muligt at holde temperaturstigningen under 1,5, ser ikke ud til at holde.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forskere verden over havde forventet, at temperaturen denne sommer ville blive lavere end sidste år, fordi den el Niño, der drev temperaturen op i 2023, nu er forsvundet.
Temperaturen kom ganske vist en smule under sidste år i en kort periode, men nu er den på ny rekordhøj, og sommeren har samlet set været den varmeste, der nogensinde er målt ifølge det europæiske klimacenter Copernikus. Samtidig udtaler centeret, at 2024 indtil nu også har været det varmeste.
Årsagen skal især findes i en forandring, mennesket har påført atmosfæren ved tilførsel af enorme mængder drivhusgasser. Disse gasser fungerer som en dyne over os ved at holde på varmen og forhindre Jorden i at afkøles. Dynen er gradvist blevet mere og mere effektiv, hvorfor vi nu står i en ubehagelig situation med mere energi i klimasystemet.
Fortsætter vi som hidtil, vil temperaturen vedblive med at stige. Stopper vi hurtigt udledningen af drivhusgasser, risikerer vi store omvæltninger i samfundene på Jorden, fordi vi nødvendigvis skal bruge mere og mere energi. Det er en svær balancegang, som er mulig, men det kræver enighed verden over – en enighed, som ikke rigtig er til stede. Der er en latent risiko for, at Trump på ny bliver præsident i USA, og han forstår intet af de klimaproblemer, verden – inklusive hans eget land – imødeser.
Vi har det seneste år haft en global temperatur over Parisaftalens optimistiske målsætning, og lige nu er der ikke tegn på, at vi kommer under det niveau.
Erkendelsen af dette er vigtig, for uden den bliver vi handlingslammede. Vi er nødt til globalt at tilpasse os de nye tilstande, for vi vil se tørke, kraftig regn, oversvømmelser, naturbrande etc. i større og større omfang. Vi kan f.eks. ved bedre skovpasning forhindre, at skovbrande bliver for omfattende, men generelt er der enighed blandt forskere om, at naturkatastroferne risikerer at blive større og mere talrige, for der kommer mere energi i klimasystemet. Derfor er tilpasning en hjørnesten i klimapolitikken – naturligvis sammen med en reduktion af udledningen af drivhusgasser.