Joe Bidens lederskab viste, at politik virker og betyder noget. Det burde medierne have dækket meget bedre
På mange måder har Joe Biden været en bedre præsident end sin tidligere chef, Barack Obama. Men det har handlet mere om hans alder – og det er møgærgerligt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Joe Bidens lederskab og motto »When you get knocked down, you get back up!« viste, at politik virker og betyder noget – det burde medierne have dækket meget bedre.
Joe Biden er en mand, der har mistet alt og kæmpet sig tilbage hver eneste gang.
Han er på mange måder en påmindelse til min generation om, at man altid skal kæmpe for at gøre verden bedre. Uagtet de odds, man har imod sig.
Joe Biden har altid været kendt for sin empati, sin evne til at gennemføre politik og sine talefejl.
Men især hans empati er jeg altid blevet dybt berørt af.
Tilbage i 2015 mistede Joe Biden sin søn Beau Biden som følge af en hjernesvulst.
Og tidligt i Bidens karriere i 1970’erne mistede han sin daværende hustru og en datter i et biluheld. Det har medført, at sorgen altid har fulgt med Biden, men det har empatien også.
Som en, der har en familie, hvor vi også har oplevet at miste nogen alt for tidligt, så trillede tårerne ned af vores kinder, hver gang Joe Biden talte om sorg, medmenneskelighed og om sin søn Beau.
Tænk, at verdens mest magtfulde mand, en så fænomenal politiker og et godt menneske ikke bare havde rejst sig efter den største sorg, men faktisk brugte sorgen til at gøre en endnu større forskel for andre. Biden stod op imod monstre som Trump og Putin. Han forsvarede den almindelige amerikaner.
Mange har sagt det, men Biden har på mange måder været en mere effektiv, konsekvent og indflydelsesrig præsident, end Barack Obama var.
Biden er mere konsekvent over for Rusland, Biden samlede Kongressen og senatet om gennemgribende progressive grønne reformer for “everyday Americans”, og han vandt senatet til Demokraterne ved midtvejsvalget.
Omend Biden aldrig har haft Obamas karisma, så kan man argumentere for, at han har lederevner, der nærmest kun set blandt the founding fathers, Eisenhower og Roosevelt.
Det har danske medier forsømt at dække, og det er ikke blot uretfærdigt, men også modbydeligt over for gode og ordentlige mennesker, der vier deres liv til at gøre verden til et bedre sted.
Alt imens, at det kom frem, hvordan Trump har været en meget hyppig gæst hos Jeffrey Epstein, løj sig igennem en tale så kedelig, at selv dele af publikum faldt i søvn, og ofte glemmer navne og steder, så har medierne nærmest kun talt om Bidens alder.
Hvorfor, spørger I?
Fordi Biden ikke trak sig med det samme, at medierne og eliten i det demokratiske parti mente, at han skulle gøre det, men faktisk lyttede til de 14 millioner mennesker, der havde stemt på ham til primærvalget.
Det er ikke for sjov at blive og være præsident, og Bidens tid til refleksion kan på ingen måde sammenlignes med Trumps ageren i Det Hvide Hus.
Den gode nyhed er, at Kamala Harris ikke bare faldt ud af et kokostræ. Hun er vanvittigt dygtig og kompetent, og jeg ville elske at se den dømte Trump tabe til en tidligere anklager, der har sikret Bidens politik i mange år.
Harris har længe leveret godt og på det seneste vist sig fra sin bedste side.
Mit håb er, at hun formår at samle demokraterne, videreføre Sanders/Bidens progressive politik for unge, klimaet og middelklassen.
Gør hun ikke det, så spiller den frie verden på sit allersidste vers.