Plottet mod præsident Biden er et politisk fatamorgana
Tanken om Joexit – at Joe Biden i sidste øjeblik udskiftes som Demokraternes præsidentkandidat – er et både populært og kulørt samtaleemne. Men det kommer ikke til at ske.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det britiske tabloidmedie Daily Mail kunne i denne uge afsløre et spektakulært plot mod USA’s siddende præsident. Med afsæt i den bombastiske overskrift ”Demokraternes hemmelige plan til at erstatte Biden afsløret: hvordan Clinton, Obama, Pelosi og Schumer ville vælte den aldrende præsident … og hvornår de ville gøre det” kunne man se frem til alle de sensationelle detaljer … og blev slemt skuffet.
Dét, der blev markedsført som en gigantisk afsløring, var i realiteten en meget tynd kop britisk te. Spekulationer baseret på få anonyme kilder, hvorefter en dårlig debatpræsentation fra præsidentens side ville resultere i en intervention, der skulle få Biden til at trække stikket.
Big, if true, som man siger i USA. At tro, at vi skulle være på nippet til, at verdens mest magtfulde mand trækker sit kandidatur, er et politisk fatamorgana.
Den amerikanske general Douglas McArthur sagde engang meget klogt om det at blive ældre: »Alder er ikke et spørgsmål om år, men om sindstilstand.« For mit vedkommende vil min kone her typisk pointere, at hun har svært ved at forene min fødselsattest – hvorefter jeg er 38 somre gammel – med mit mentale sind. Jeg er tilbøjelig til at give både hende og dermed også Douglas McArthur ret.
Der er selvfølgelig forskel mellem at være gammel og virke gammel. Joe Bidens problem er bare, at han er gammel – faktisk den ældste amerikanske præsident nogensinde – og ovenikøbet virker endnu ældre. Det kombineret med Bidens meget lave opbakning i befolkningen gør, at analytikere i lang tid har gjort sig samme overvejelser, som datajournalisten Nate Silver gjorde sig i denne uge: »at droppe ud ville være en stor risiko. Men der er en tærskel, hvor der er en større risiko i at fortsætte med at stille op. Er vi der endnu? Jeg ved ikke. Men det er mere end rimeligt at spørge.«
Efter min vurdering er det alt for sent at udskifte Joe Biden som Demokraternes præsidentkandidat nu. Som jeg skrev tilbage i november 2023 i disse spalter, så burde Biden ikke have genopstillet. Dengang var min konklusion dog, at risikoen ved at udskifte Biden med en yngre kandidat opvejede fordelene, nu hvor Biden havde annonceret sit 2024-kandidatur. Set i bagklogskabens lys var den vurdering nok forkert.
Forventningerne til næste uges tv-debat mellem Biden og Trump er tårnhøje. Edward Luce, der er USA-redaktør og klummeskribent for avisen Financial Times, er gået så langt som at beskrive begivenheden som »moderen af alle amerikanske præsidentdebatter«.
Historisk har den siddende præsident ofte haft problemer i den første tv-debat. Om denne tommelfingerregel kan bruges i en situation, hvor en tidligere præsident tørner sammen med den nuværende præsident, er svært at sige. Umiddelbart er jeg skeptisk. Særligt fordi Trump endnu en gang har gjort sit for, at forventningerne til Biden er (alt for) lave, og en så erfaren politiker som Biden i øvrigt næppe brænder fuldstændig sammen på scenen.
Desuagtet har Biden ikke råd til, at præsidentvalget bliver en folkeafstemning om, hvorvidt han fortjener fire år mere i Det Hvide Hus. I skrivende stund er det kun cirka 39 pct. af amerikanerne, der mener, at Biden gør et godt stykke arbejde som præsident. Det siger sig selv, at man som udgangspunkt ikke kan forvente at blive genvalgt med popularitetstal som disse. I en sådan situation skal man som præsident satse på, at vælgerne kommer til at foretage et valg. Eller som Joe Biden ynder at sige: »Sammenlign mig ikke med den almægtige, sammenlign mig med alternativet.«
En meningsmåling fra CBS News tidligere på måneden understregede ligeledes, at Joe Biden hverken er den store billetsælger eller folkeforfører. Adspurgt til den primære årsag til, at respondenterne agtede at stemme på Biden, svarede 54 pct., at de primært stemte imod Trump. 27 pct. kunne godt lide Biden og stemte derfor på ham, mens 19 pct. var partisoldater, der stemte på partiets præsidentkandidat.
Til sammenligning ville 52 pct. af Trumps vælgere stemme på den tidligere præsident, fordi de kunne lide Trump. 34 pct. stemte imod Biden, og 14 pct. ville stemme på Trump, fordi han er Republikanernes præsidentkandidat. Eller for at sætte det på formel: For flertallet af Trumps vælgere er der tale om et tilvalg, mens der for Bidens vælgere i overvejende grad er tale om et fravalg af modkandidaten.
Idéen om et Joexit – hvis vi skal lade os inspirere af vores britiske venner – vil forblive populær og omdiskuteret hen over sommeren. Det er legitimt og logisk, da Biden både er en alderssvækket og svag præsident. Alligevel er præsidentvalget totalt åbent. Det burde ikke kunne lade sig gøre, når man er så upopulær, som Biden er.
Men det bliver det, når man er oppe imod Donald Trump. Derfor er og forbliver plottet mod præsident Biden et politisk fatamorgana, uanset hvad et britisk tabloidmedie måtte have afsløret.