Demokratiet er truet, ja – men ikke af en fuld og pilskæv polak
Truslerne mod demokratiet kommer både nedefra og oppefra. Især det sidste.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Statsministeren er tydeligt rystet over episoden på Kultorvet sidste fredag eftermiddag, og hun beskriver selv rystelsen som mere psykisk end fysisk. Det forstår man godt. Det er grænseoverskridende at blive slået på, uanset hvem der slår og hvorfor. Og man forstår også godt, hvis det for hende føles som en foreløbig kulmination på alskens trusler og hadefulde beskeder, og at dette skub eller slag fra en tilfældig mand pludselig kan være det strå, der knækker kamelens ryg; de overraskende mange, der finder det passende at nedgøre og håne statsministeren efter episoden, understreger problemet og stiller spørgsmålet: Har vi altid været sådan, og er de såkaldte sociale medier bare en måde, hvorpå vi får afløb? Eller er det de selvsamme medier, der skaber hadet?