Læs det med småt: 2,2 mio. boligejere står til renteregning

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

At være boligejer i Danmark de seneste mange år har været som at stå foran en skatteroulette.

Ender vi på rødt, ender vi på sort? Hvad betyder det, hvis kuglen dumper ned på lige eller ulige? Er det godt eller skidt at ende på nul?

Vi ved det ikke, og usikkerheden har været enorm. Vi lader lige den årelange forsinkelse, grundvurderinger på flere millioner i kolonihavehuse og it-kaos ligge. Det er for uoverskueligt – nærmest surrealistisk. Lad os i stedet gå ned i det, man kan kalde detaljer. I dette tilfælde dog en detalje, der kan udløse en renteregning til ikke færre end 2,2 mio. boligejere!

Revisionsselskabet BDO har intenst og løbende fulgt med i den panik og uro, der har været om boligskatten. Selskabets chefkonsulent, Henning Boye Hansen, har med intens stædighed gravet oplysninger frem om det hårdt sårede skattesystem og kommunikeret langt mere og bedre end skattemyndighederne. Pinligt af sidstnævnte, men lad det ligge.

I denne uge har BDO sat fokus på den detalje, der kan udløse en renteregning på 3,57 pct.

Mange boligejere – faktisk heller ikke undertegnede – ved med ret stor garanti ikke, at vi får indefrosset stigende boligskatter. Og hvis ikke vi framelder os den ordning inden nytår, udløses renten. I mit tilfælde vil det efter nærmere eftertanke ikke være et stort beløb, da vi solgte vores hus for godt to år siden.

Indefrysningsordningen har ingen bedt om. Den kom bare uden varsel i 2018. Siden har boligejere haft muligheden for at indefryse stigende boligskatter rentefrit hos deres kommune. Regningen skal først betales, når boligen på et tidspunkt sælges.

For den enkelte boligejer er det i langt de fleste tilfælde et overskueligt beløb, men samlet er der givetvis tale om mange penge.

BDO har spurgt Vurderingsstyrelsen, der i det mindste kan fortælle, hvor mange der har indefrosset. Det har 2.234.074. Af dem har kun knap en halv mio. fået indregnet et lånebeløb på deres forskudsopgørelse for 2024.

Det samlede indefrysningsbeløb for 2024 udgør ifølge styrelsen aktuelt 567 mio. kr., og det er gennemsnitligt ca. 1.200 kr. for hver person. Der er med andre ord tale om relativt beskedne beløb. Men at skylde penge væk for en gæld, man ikke selv har optaget, er faldet mange boligejere for brystet. Det kan jeg godt forstå.

Indefrysningen kan sammenlignes med de betingelser, vi i en vis alder kan huske som bogklubsordningen. Når man først var med, skulle man selv melde sig fra.

For boligejerne betyder det, at de automatisk får indefrosset stigende boligskatter, medmindre de selv melder fra. Er man ikke opmærksom på det, vil der langsomt, men sikkert blive opbygget en gæld, der kradses ind, når boligen sælges. Det kan altså godt løbe op i det lange løb.

Gad vide, hvor mange boligejere der egentlig ved, at de opbygger en gæld, der skal indfries ved et salg? Når staten overtager opkrævningen, vil den automatisk indgå i vores forskudsopgørelse. Tidligere fik vi en regning fra kommunerne.

De penge, der er indefrosset frem til den 1. januar i år, vil fortsat stå som gæld til kommunen, og gælden er rentefri. Den kan indfris, men kun hvis man gør det på én gang – altså hele beløbet.

Hvis man framelder sig ordningen for i år, vil man få en ny forskudsopgørelse. Dermed forsvinder regningen ind i det personlige skatteregnskab. Det betyder, at jo tidligere vi indfrier, desto mindre belaster det budgettet, da regningen fordeles ud over flere måneder.

Efterhånden giver det ikke mening at brokke sig yderligere over boligskattesystemet, selv om det nærmest har været et traumatisk forløb med en myriade af fejl og mangler. Indefrysningsordningen, som ingen af os altså har bedt om, er blot et beskedent eksempel, og den er håndterbar.

Konsekvenserne af skattereformen er slet, slet ikke slået igennem endnu. Der er dog nogle spinkle tegn på, at den har en positiv effekt. Jo, det er rigtigt! De helt nye tal fra Boligsiden.dk viser, at salget af parcel- og rækkehuse på en måned er steget med knap 10 pct. I maj blev der solgt næsten 4.500 huse.

Mange danskere har fået forbedret deres privatøkonomi markant med gode jobmuligheder og skattelettelser i indkomsten. Men de fleste steder i landet er der også lettelser i boligskatten, fordi skatten beregnes af den reelle værdi. Det er det positive resultat af den nye skattereform. Det betyder, at de månedlige ejerudgifter vil være lavere end sidste år under de gamle boligskatteregler.

Ejerudgifter skal betales af beskattede penge, så selv små fald vil kunne mærkes i det månedlige budget.

Til gengæld ser det ud til, at reformen endnu ikke er slået igennem i de store byer. Her betyder den nye reform, at skatten stiger. I mange tilfælde mærkbart. Men som deltager i et rødglødende arbejdsmarked er bekymringen for fremtiden nok ikke så stor. Skatten bør dog ligge i baghovedet. Igen: Den betales af i forvejen beskattede penge.

Flere ting er faldet på plads efterhånden, men langtfra alle. Rådet herfra er som altid: Sørg for at orientere jer bredt om boligskatten. Skat gør det ikke for os.

Kilde til de faktuelle oplysninger om indefrysning i artiklen er BDO.