Passer du ikke ind i kassen, må du selv betale. Det er for ringe

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er meget dyrt at være uden for ”normalen” i Danmark. Det danske velfærdssamfund passer perfekt til dem, der lige præcis passer ind i “normalen”. Er man kroniker, har en langvarig funktionsnedsættelse eller et handicap, som kræver medicinsk behandling, så skal man selv betale ved kasse ét.

For når man har svært ved at betale for sin medicin, ikke har adgang til den nødvendige hjælp og støtte og samtidig skal betale af egen lomme for tandlægebesøget – ja, så er spørgsmålet, om vi overhovedet har en offentlig sundhedsforsikring for alle danskere.

For to uger siden delte jeg min seneste tandlægeregning på sociale medier. 6.664 kr. lød den på. Årsagen til, at jeg skulle til tandlæge, var, at min adhd-medicin mindsker min spytproduktion, og dermed får jeg nemmere huller i tænderne. Det samme gør sig gældende for personer, der har været i kemoterapi, tager epilepsimedicin, angstdæmpende medicin eller astmamedicin.

Ved tandlægebesøget er der ingen velfærdsstat, der hjælper, og tilskuddet fra den private sygeforsikring Danmark er helt utrolig beskedent, når tandlægeregningen vælter budgettet (og det er jo ikke ligefrem gratis at være medlem af Danmark).

Personligt mener jeg, at vi skal fjerne brugerbetaling på tandlægebesøg. Udgifterne ved at have en funktionsnedsættelse stopper ikke der.

Siden mit opslag har jeg fået hundredvis af kommentarer fra andre, der står netop i den samme situation som mig. Nu er jeg så heldig, at jeg kan få budgettet til at hænge sammen på trods af udgiften, men det er et privilegium, som mange med særlige behov ikke har.

Det er hjerteskærende læsning, hvor mange personer der ikke har råd til børnefødselsdagen, en kort ferie eller bare hverdagen, da de har betydelige udgifter til medicin, tandlæge eller psykologbehandling. Værst er det for dem, der skal vælge mellem mad på bordet og medicin til deres børn.

Flere har fortalt mig om, hvordan de ofte står i en situation, hvor medicinudgifterne er for høje til, at de har råd til den. Vel at mærke receptpligtig medicin, der er afgørende i behandlingen af f.eks. adhd. Det er simpelthen under al kritik, at vi så konsekvent svigter dem, der har mest brug for støtte.

Skal man have foretaget medicinjusteringer, lære at leve med sin diagnose eller bare har udfordringer, der skaber et behov for at tale med en professionel, så går der ikke længe, før det er tydeligt, at det private sundhedsvæsen er nemmere, hurtigere og bedre end vores udsultede, underfinansierede og underprioriterede psykiatri.

Endnu en gang får man både lov til at betale verdens højeste skat og derefter svinge dankortet ved kasse ét.

Skal vi have et velfærdssamfund for alle danskere, så bliver vi nødt til at fjerne brugerbetalingen på tandlæge, investere i vores psykiatri og genoverveje tilskudssystemet til kronikeres brug af medicin.