Danske soldater til Ukraine? Ja, selvfølgelig
Regeringen i København og partierne bag forsvarsforliget ved alt om, at Danmarks sikkerhed begynder i Kharkiv og Donbas og ved Dnipros nedre løb. Det må være en primær dansk interesse, at det franske forslag om at udstationere europæiske soldater i Ukraine virkeliggøres – snarest – gerne sammen med, at de danske F-16-jagere går på vingerne.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Kyiv
Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at Ukraine henlå i en tilstand af forsommerlig fred. Den 500 km lange køretur fra Lviv, gammeleuropæisk og habsburgsk, til Kyiv, en betagende blanding af det slavisk-ortodokse og det europæisk moderne, er tavs om krigen ude i øst, hvor et barbarisk Rusland har overfaldet Europa i skikkelse af Ukraine, det Ukraine,…