Vi er kun et lille land. Men vi har faktisk stor indflydelse
Europa-Parlamentets sammensætning afspejler Europas historie. I juni skal parlamentet sammensættes på ny.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Ved det kommende valg til Europa-Parlamentet den 9. juni skal der vælges i alt 720 medlemmer. Men systemet er indrettet sådan, at de små lande (inklusive Danmark) har mange flere mandater, end deres indbyggertal egentlig tilsiger, at de skulle have.
Et konkret eksempel er, at Italien har 10 gange så mange indbyggere som Danmark (hhv. 59 mio. og 5,9 mio.). Alligevel har Italien (efter den nyeste fordeling, som gælder fra og med dette valg) kun ca. fem gange så mange mandater i Europa-Parlamentet som Danmark (hhv. 76 og 15 mandater).
Et andet eksempel er EU’s største land, Tyskland, som har 83 mio. indbyggere, dvs. ca. 14 gange så mange indbyggere som Danmark, men kun 96 mandater (altså kun ca. seks en halv gange så mange mandater som Danmark).
Og sådan er det hele vejen igennem. Som vælger får man generelt forholdsvis meget, meget mere ud af sin stemme, hvis man kommer fra et lille land som Danmark, end hvis man kommer fra et af de store lande.
Det er således ”bedst” at komme fra lande som Malta, Luxembourg eller Cypern, som har hhv. 500.000, 650.000 og 900.000 indbyggere, men som samtidig hver især har hele seks mandater i parlamentet.
Grunden til, at systemet er indrettet på denne måde, er Europas historie. Frem til 1945 havde det i mere end 1.000 år, siden en lang række af de nuværende europæiske stater var opstået i Middelalderen, været sådan, at de store blot tromlede hen over de små. Hverken politisk, militært eller økonomisk havde en lille stat en chance, hvis den – på egen hånd – skulle konkurrere og kæmpe med en af de store.
Derfor besluttede man, da man i kølvandet af afslutningen på Anden Verdenskrig oprettede først Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951 og nogle år senere (i 1957 og med virkning fra 1958) EF, at små lande skulle være – endog særdeles – ”overrepræsenterede” i forhold til deres indbyggertal i alle samarbejdets vigtige institutioner, herunder Europa-Parlamentet.
På den måde ville man sørge for, at de små lande ikke længere skulle ”overrules” i en hård og brutal magtpolitik i kampen med de øvrige lande. Princippet om de små landes overrepræsentation havde man som sagt allerede, da EF blev oprettet med kun seks stater i 1958: Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg, og det har man holdt fast i lige siden. Også i dag, hvor EU har 27 medlemslande, det næststørste antal nogensinde (siden UK’s udtræden i 2020).
Der er derfor, hvis man er borger i et lille land som Danmark, om man så må sige, endnu mere grund til at gå hen at stemme til det kommende EP-valg, end der er, hvis man er borger i et stort land som Tyskland, Frankrig eller Italien. Som dansk vælger er der nemlig meget mere ”valuta at hente for pengene” i form af relativt mere indflydelse.